Flotte ser de ud – de små hvide snegleæg. Men finder du dem, er der ballade i vente. Efterårsvejret 2023 er sneglevejr. Det må ikke komme bag på os. De store nedbørsmængder, der er faldet de seneste dage, har yderligere forstærket problemerne samt vasket den sneglegift, der allerede var spredt, ud af rodzonen. Så der er basis for at sprede endnu en omgang sneglegift, når det bliver tørvejr snarest (som det heldigvis ser ud til).

Dette ProMemo indeholder blandt andet (gå direkte til et af emnerne ved at trykke på linjen):

Sneglepiller ..hvad? ..hvor meget? ..hvad er bedst?

Vi får en del spørgsmål omkring sneglegift, bl.a. ”Hvad er forskellen på de forskellige produkter?”, ”Hvad koster det?” og ”Hvor stor dosis?”. Som hovedregel er der kun ét aktivstof, der er godkendt i Danmark. Det hedder jernfosfat eller ferrofosfat. Det er det samme. Indholdet i de forskellige produkter varierer kun lidt. Det gør prisen også.

Ferrex 25 gr/kg jernfosfat

Sluxx 24,2 gr/kg jernfosfat

Landsforsøg 2017 (der er ikke nogen nyere):

Som det fremgår af ovenstående forsøg, virker Sluxx HP bedre end Ferrex. Da prisen stort set er den samme (30-35 kr./kg), er vores anbefaling, at du bruger 5-7 kilo Sluxx, når du har set snegle, som ikke kan bekæmpes på anden vis.

Har du viden om andre produkter, må du gerne komme tilbage. Det er ikke altid, vi bliver informeret om alle firmaernes produkter.

En pris på mere end 200 kr./ha plus kørsel er mange penge. Derfor skal det også virke. Antal snegle er vigtige for tilfredsstillende effekt. Jo færre snegle jo bedre effekt. Hvis du venter, bliver problemet blot endnu større, og der skal bruges mere sneglegift.

Findes der andre midler på markedet?

Desværre er der ikke andre midler. Vi havde to midler tidligere, Mesurol og Metaldehyd,som begge blev forbudt i 2011. De virkede godt og effektivt, men dem har vi desværre ikke længere.

Midler, som har samme resistensklasse og virkningsmetode som jernfosfat:
AB Sneglemiddel, Additiv til Ranman, Agro Bizz ferrifosfat, Agros Pro Sneglekorn, Agros Sneglegift, Agros Sneglekorn, ATR Sneglekorn, Biopolin, Bond, Bonus Sneglemiddel, BorAdditiv, Codacide, CurEra Sneglemiddel, Derrex, DFF/Oxitril, Dipo, DLG Maneb Fl, Dynex, Exel Grow, Ferramol, Ferramol N, Ferramol Short, Ferrex, Ferrex Garden, Ferrimax, Ferroslug, Ferrox, Grounded, Hydrophos, Ironmax Pro, Kandu, Kinetic, Kvik-op, KVK Maneb, KVK Manganchelat 6%, LFS Sneglegift, LFS Sneglegift HP, Material Shop Sneglefri, Material Shop SnegleFri klar-til-brug, Metaldehyd 5 G, Molluxx, Nelson Garden Ferrex Garden, NEU 1181 M, NovaBalance, NU-Film, NU-Film P, Nutri-Phite Magnum S, NV-Film P, Ovirex E11, pH Fix 5, Prima Sneglemiddel, Protect, Remix, , Sandovit Konc., Sidste måltid, Siltac SF, Sluxx, Sluxx HP, SmartBayt, SmartBayt Professionel, Snegl Ud, Snegl Væk, SnegleFri Ferramol Klar-til-brug, Sneglestop Ferramol Klar-til-brug, SneglNIX, Speedup 3000, Substral Sneglemiddel, Tanaco Sneglemiddel, TourTurf VegaNo, Trico, Trico Garden, Trico Garden EW, Trinol Sneglemiddel, Ultimate S, VegaNo, X-Change

Som det ses af ovenstående, er mængden af solgt jernfosfat sneglegift stigende. Det hænger sammen med, at Mesurol og Metaldehyd blev forbudt i 2011. Det er vigtigt at have sneglegift på lager, så du ikke risikerer, at der er restordre på det, når du skal bruge det.

Behandlingsrækkefølge i vinterraps efterår

Der skal køres mange behandlinger i vinterraps om efteråret – faktisk ca. halvdelen af de totale kørsler for hele året. Derfor får vi også tit spørgsmål omkring, hvad der kan blandes. Vi har i AgroPro Danmark en lidt mere afslappet holdning til dette end de firmaer, der producerer og sælger produkterne.

  1. Jordlopper og kålfluens larve. Lamdex (90 kr./ha), Kaiso Sorbie er stadig godkendt, men koster det samme pr. ha som Lamdex. (Teppeki må ikke anvendes i raps, koster 120 kr./ha), og Evure Neo er for dyr (120 kr./ha). Mavrik virker ikke mod jordlopper. Alternativt er Nexide også en mulighed. Der skal kun bruges 0,05-0,06 liter/ha. Den koster så 320 kr./ha. Med danske afgifter er den ikke interessant. Når ovenstående er nævnt, er det måske på tide, at vi begynder at brede produktvalget lidt ud. Vi ved godt, hvad der sker, hvis vi bliver ved med at bruge det samme middel hele tiden. Lige med ét virker det ikke længere, og så er vi på den. Det er imidlertid ikke særlig motiverende, når der er store prisforskelle på midlerne. Vi vil i fremtiden lave nogle forsøg med at blande produkterne og derved få en bedre effekt til en lavere pris. Der behandles, når de første bid fra jordlopper ses.
  2. Ukrudtsbekæmpelse. Belkar skal bruges i alle rapsmarker. Ukrudtsbestanden bestemmer dosis. Den mest sikre er 2 x 0,35 liter med 2 ugers mellemrum. Desværre har vi ikke længere Galera på markedet. Det har firmaet (Corteva) selv trukket ud. En skam, at midlet aldrig er blevet godkendt til anvendelse om efteråret. Kombinationen med Belkar var perfekt.
  3. Vækstregulering. Caryx, Medax Top, når rapsen har 4-5 blivende blade.
  4. Spildkorn. 2-3 blade(spildkorn). Her bruges Agil. Vores erfaringer er, at 0,5 liter/ha er at foretrække i de fleste marker. Hvis spildkorn kommer over en længere periode, er det en fordel at dele midlet med 2 x 0,35 liter/ha. I 2023 må vi forvente, at alt spildkorn spirer samtidig. Derfor står vi fast på 0,5 liter/ha. Husk altid forsuring og spredeklæbemiddel. Det er vigtigt med alle midler og især vigtigt, når vi taler spildkorn og græsukrudt. Max. 100 liter væske/ha og tørre planter.
  5. Græsukrudt. Her bruges Focus Ultra. 1,5-2 liter/ha + 0,5 Dash. Græsset skal have 2-3 blade, ellers er de for svære at ramme. Husk igen små væskemængder (max. 100 liter/ha) og på tørre planter. Jo mindre væskemængder, jo bedre virker sprøjtningen.
  6. Bor og andre næringsstoffer. Bor kan blandes med det hele, bare du husker, at hver gang du bruger 1 liter Bor, skal der blandes 0,5 liter Bor Additiv i. Raps Support og EpsoTop kan blandes med det hele – bare der er Bor Additiv i.
  7. Biostimulanter. Blue N og Vixeran.

Kan det blandes?

Ja – det meste kan blandes, bare ikke det hele i én sprøjtning. Det, vi oftest ser problemer med, er skader fra Belkar, når den blandes med andet. Men det behøver ikke være sådan, hvis du ved, hvad du har med at gøre.

Varme og bormangel forstærker ’Belkar-skader’.

Når vi ser skader af Belkar (porrestængler), skyldes det to forhold: Varme (20 grader og derover) samt bormangel, der gør rapsen mere følsom over for skader.

Behandlinger i raps efterår

Virker Blue N?

Efter sidste uges offentliggørelse af store merudbytter af Blue N er interessen for biostimulanter steget væsentligt. Derfor anbefaler vi nu generelt anvendelsen af disse. Se indlægget fra Effektivt Landbrug her:

Indlæg fra Effektivt Landbrug omkring biostimulanter

Blue N og Vixeran, som i princippet er inden for den samme gruppe af Biostimulanter, virker bedst ved:

Optimale betingelser omkring udbringning:

Holdbarhed:

Hvad koster det:

Dosis: Raps: Efterår: st.14 -16.

Dræning – få nu de våde huller med

Nogle fik sået i begyndelsen af marts, mens andre først fik sået i maj. Der er mange forhold, der bestemmer hvem, der har fået sået. En klog mand fra Sønderjylland sagde til os forleden: ”Det giver ingen mening at tale om vanding, når der ikke er styr på dræningen”. Våde huller går ikke væk af sig selv. De bliver bare værre og værre. Dræning er økonomisk og arbejdsmæssigt belastende, men det betaler sig at holde jorden i god form. Ud over manglende udbytte, fastkørsel og andet bøvl er der nogle forhold, som de færreste er klar over, der er mindst lige så vigtige.

Dræning – hvorfor?
Dræning er et grundvilkår for planteproduktionen. Ved dræning fremmes afstrømningen af overskudsvand i rodzonen således, at der til stadighed opretholdes et passende luftskifte til planterødder og mikroorganismer. Samtidig forbedres forholdene for planternes næringsoptagelse og vækst. Jordens bæreevne forbedres, og afvandingen af arealet bliver mere ensartet. En god dræningstilstand er af grundlæggende betydning for mulighederne for blandt andet frit afgrødevalg, rettidig såning, hensigtsmæssig jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse samt en nogenlunde ubesværet færdsel på markerne under høst. Dræning fjerner overskudsnedbør og sænker grundvandsspejlet således, at rødderne kan udvikle sig ned i en større rodzone. Dette giver afgrøden mulighed for et større og kraftigere rodnet, der kan forbedre adgangen til vand og næringsstoffer, som illustreret nedenfor.

Dræning er – ligesom kalk og en god jordstruktur – helt afgørende for et højt udbyttepotentiale. Hvis jorden er kold og våd, kan du aldrig opnå et højt potentiale.

Til venstre ses en øverlig rodvækst pga. høj grundvandsstand. Til højre er grundvands-
spejlet længere nede på grund af dræn, og rødderne har mulighed for at udvikle sig i dybden.

Drændybder og drænafstande

Drændybder og drænafstande afhænger af jordens hydrauliske egenskaber og beskaffenhed i
øvrigt. Det fastsættes oftest ud fra en skønsmæssig vurdering baseret på erfaring, eventuelt suppleret med en teksturanalyse. Der er også udviklet formler til beregning af drænafstande. I nedenstående tabel vises vejledende drændybder og drænafstande for danske jordtyper. Forholdene på de enkelte marker bør altid tages i betragtning, før der drænes.

Tabellen viser, at jo mere sandet jordbund, des længere afstand anbefales mellem drænene. Tabellen dækker kun sandjord JB 1 og JB 3. JB 2 er ikke med.

Store merudbytter ved dræning i den rette dybde

Cand.agro Kasper Jakob Steensgaard Jensen udarbejdede for nogle år siden en PhD-afhandling omkring betydningen af den korrekte drændybde. Her blev målt op til 30 % merudbytte ved dræn i den korrekte dybde – vel at mærke uden visuel effekt i marken – kun ved at drænene ligger dybere.

Du kan læse hele Kaspers afhandling under “For abonnenter” / “Eksterne indlæg” eller ved at følge linket her:

Afvanding og planteproduktion

Regnorme, mycorrhizae-svampe og mikroorganismer forsvinder (dør)

Den våde jord er ikke kun et aktuelt problem. Den har langvarige konsekvenser. I England har man i forsøg erfaret, at den vandmættede jord tager livet af regnormene (trods navnet), men i England hedder de også earthworms. Vi kender det fra græsplænerne, hvor solsorten ’har en fest’ lige efter, at det har regnet.

Mycorrhizae-svampene, som er med til at gøre fosfor tilgængelig, dør. Det samme gør mikroorganismer, der omsætter organisk materiale og bidrager til humusopbygningen. Nitrat forsvinder op i atmosfæren, når jorden er vandmættet, hvorfra den ikke kommer tilbage igen men er tabt for evigt.

Det er bedre at forebygge

Afledning fra markfladen er afgørende. Det starter med vandløbs-vedligeholdelse. De fleste landmænd er tilbageholdende med at sikre, at kommunen overholder vandløbsregulativerne. Det nytter ikke noget at sidde og ærgre sig og håbe, at tingene løser sig af sig selv. Hvis kommunerne ikke overholder vandløbs-vedligeholdelsen, skal de have en henvendelse med krav om erstatning eller en politianmeldelse. Kommunerne skal – lige som alle andre – overholde love og regler. Hvis ikke vi gør dem opmærksom på problemerne, gør de ikke noget. Vandløbsregulativerne lægger tilgængelige på kommunerne hjemmeside.

Det nytter at klage

Der, hvor der kan gøres noget, skal der gøres noget. Værebro Å i Nordsjælland, som i mange år har været ramt af oversvømmelser, er ikke længere ikke ramt af dette problem. Årsag: Uddybning af åen – med dobbeltprofil. Så fra at være blandt de værst ramte mht. oversvømmelser, er åen nu blandt de mindst ramte. Dette er et eksempel til efterfølgelse. Vi har også set billeder fra grænselandet mod Tyskland, hvor det var tydeligt, at den danske del var oversvømmet – hvorimod den tyske del ikke var ramt af oversvømmelser. Så vi kan gøre en forskel, selv i ekstremt våde år. Vi skal bare sørge for, ligesom med alt andet, at vedligeholde dræn, vandløb og åer. Længere er den ikke.

Sammenslæmmet eller tæt jord skal hjælpes

Når først jorden har været slæmmet sammen og er livløs, skal den hjælpes i gang igen. Det er ikke nok at trække et dræn gennem den ilttomme jord. Der skal være forbindelse mellem jordoverfladen og drænene. Ral/grus eller kompost/flis vil gøre, at drænene kommer til at trække lige med det samme. Når dræningen foretages i tør jord om sommeren, vil det være en fordel at grubbe området omkring drænene, så vandet ikke løber oven på jorden, men i stedet trækker ned i jorden, hvor det falder.

Hvis jorden er tæt og livløs, er det en god ide at lægge ral/grus eller kompost over drænrørene.

Da jorden ofte er livløs, vil det være en god ide at tilføre organisk gødning i området for igen at få liv i mikroorganismerne.

Læs mere her:

https://www.klimatilpasning.dk/media/1753140/markdraeningsguide.pdf

Såtabel uge 37

Så er såningen af vinterhvede så småt gået i gang, for de som er færdige med at så vinterraps.

Det er i den kommende uge, at alle marker, der er tilmeldt som ”tidlig såning”, skal etableres. Heldigvis ser vejrudsigten god ud.

Har du bestilt såsæd?

Overraskende mange ringer og spørger til hvilke sorter, der skal sås. Det er overraskende, da vi løbende har bragt forsøgsresultater og anbefalinger – men også bekymrende, da der bliver mangel på såsæd, på grund af den sene og våde høst.

Har du ikke bestilt såsæd – så er det nu!

Vækstregulering raps i efteråret

På nuværende tidspunkt er der meget forskel på størrelsen af rapsplanterne. Nogle har nået 4-5 blads stadiet og andre er end ikke sået endnu. Hvis du først sår nu, er det vigtigt, at planterne får lettilgængeligt gødning fra start, så der ikke spildes dage, hvor planterne gror for lidt.

For andre er udfordringen en anden. Ved 4-5 blads stadiet skal rapsen vækstreguleres, så vækstpunktet ikke løber i vejret. Det kan gøres på flere måder. Den officielle er 0,5 liter Caryx. Den koster 160-170 kroner. Du kan også selv lave den af 0,4 Medax Top + 0,2 Juventus. (80 + 52) = 130 kroner. Effekten er ikke mindre af den sidste løsning. I andre lande må man anvendes Moddus i stedet for Medax Top. Så ville løsningen f.eks. være 0,25 Moddus M + 0,2 Orius Max (tebuconazol). En sådan blanding ville under danske forhold også koste 130 kroner. Så der er mange muligheder. Hvis du hverken har Juventus eller Orius på lager, kan Prosaro også bruges.

Online møder

Flere af vores private kolleger afholder jævnligt møde over nettet. Vi har flere gange tilbudt vores kunder at være med, uden den store succes. Det gør dog ikke, at vi opgiver. Vi vil planlægge jævnligt at indbyde til møder, der enten foregår i marken eller fra kontoret, hvor man så kan koble sig på gratis. Vi har tidligere gjort det for en del af vores kunder, der er med i Farmbrella. Men i fremtiden vil vi selv i AgroPro Danmark stå for det. Onlineredskabet er oplagt, da vi har kunder over hele Danmark, og det derfor er svært at samle folk fysisk. Men det skal ikke forhindre os i at brede viden ud. For som vi siger i Farmbrella: ”Viden har kun værdi, hvis den deles”.

Anbefal os, hvis du synes, vi gør det godt

Den bedste måde at få nye kunder er ved, at andre er tilfredse med os. Så har du en ven eller slægtning, som du synes har behov for bedre rådgivning, vil vi være glade, hvis du vil anbefale os. I første omgang måske kun som læser af ProMemo – men måske også som kontraktkunde, fordi vi gør det bedre og billigere end andre. Det er hvad, vi hører hele tiden. Og ”der går sjældent røg af en brand, uden at der er ild”.

Du er også velkommen til at sende et par linjer (et citat) om “Derfor bruger jeg AgroPro Danmarks rådgivning” eller “Derfor læser jeg AgroPro Danmarks nyhedsbreve ProMemo“. Vi vil så løbende lægge citaterne op på vores hjemmeside som inspiration for mulige fremtidige kunder / abonnenter. Send en mail til vores webmaster Lars Kristiansen: lkr@agropro.dk

Forslag til emner

Vi mangler ikke noget at skrive om. Der er altid nok af udfordringer. Alligevel skal du ikke holde dig tilbage, hvis du synes, der mangler et emne at belyse. Skriv til Vagn på vtl@agropro.dk hvis du har noget på hjerte.