Et spørgsmål om balance

ProMemo 266  –  fredag d. 15. december 2023

Dette ProMemo indeholder blandt andet (gå direkte til et af emnerne ved at trykke på linjen):

Fokus på balancen

Krisen kradser i landbruget. Hvad, vi heldigvis ikke ved endnu, er, at vi kun har set toppen af isbjerget. Kun de allerfærreste af disse triste skæbner skyldes den tørre sommer. Følgerne af tørken kommer først frem i lyset, når vi kommer hen til den nye høst. Dér kommer der til at mangle likviditet til at betale regninger.

Så kan du vælge mellem to modeller. Du kan

  • enten prøve at spare dig frem mod næste høst, hvilket selvsagt også vil påvirke udbyttet.
  • eller – hvis fundamentet er i orden – investere i et højere udbytte gennem en større indsats.

Ekstra likviditet kan skaffes gennem et høstpantebrev, som desværre har et skidt omdømme. I vores verden gælder det om at skaffe den ekstra likviditet til de billigste penge. Et høstpantebrev kan finansieres til en rente på ca. 4 %. Sørg for at sikre dig rigelig likviditet. Du kan ikke regne med banken. Den låner paraplyer ud, når solen skinner, og den vil så have dem tilbage, når det regner.

Dette er vores udfordring som rådgivere i det kommende halve år. Der står de fleste steder et godt grundlag på markerne for en stor høst i 2024. Høsten kan blive den største nogensinde, hvis vi passer på den. Men mangel på likviditet kan få den enkelte til at tage nogle forkerte prioriteringer – og det er forståeligt.

Vores udfordring for det næste halve år er at rådgive ud fra potentialet – men med respekt for den begrænsede likviditet. Vi vil aldrig anbefale behandlinger, der ikke er rentable. Det basale i ”Udbyttepyramiden” er de behandlinger, der ligger som forudsætning (kalk, struktur, dræning m.m.). Så er der behandlinger, som ligger i toppen af pyramiden, og som er det, der giver det ekstra udbytte, når de andre faktorer er på plads. F.eks. nytter det ikke noget at vækstregulere ekstra eller tilføre mikronæringsstoffer, hvis jorden er vandlidende eller kalktrængende.

Den anstrengte likviditet stiller krav til vurdering af indsatserne på et oplyst grundlag:

  • Hvad skal prioriteres?
  • Hvor er cost/benefit bedst?
  • Hvilke marker/afgrøder skal der satses på?

Vi er startet godt og billigt

Der var mange, der sparede penge i efteråret ved tidlig såning. En besparelse ved såning omkring 1. september har mange steder medført en besparelse på op mod 300 kr./ha. En behandling med DFF på sort jord – fulgt op af Mateno Duo i hvede, vinterbyg, rug og tritikale – har billiggjort ukrudtsbekæmpelsen fra start. Placering af DAP 18-20 ved såning har sikret, at planterne har udviklet et stort rodnet. Dette medfører en balance i planterne, som bl.a. sikrer mod manganmangel. Kali kan springes over, medmindre kali-tallene er meget lave. Kvælstofbehovet skal tildeles i forhold til potentialet,

Det, som du sparer, må ikke reducere det potentielle udbytte, som potentialet lægger op til

Vi møder det allerede: ”Vi skal sprøjte mindre i 2024!” Hvorfor det? ”Jo, for der er ikke økonomi til at sprøjte så meget!”. Selv planteværnsfirmaerne er hoppet med på vognen, kraftigt iscenesat af SEGES. To behandlinger i hvede! Når repræsentanterne forholdes dette, udtaler de: ”Det er et ønske (læs krav) fra ledelsen”. Men intet er mere forkert. Sidste vækstår kan vi ikke bruge til noget. Forholdene er diametralt modsatte i år. Hvis potentialet er højt, er det også vigtigt at sikre det. De tætte afgrøder er deres egne værste fjender. Der vil være et stort svampetryk i form af især meldug og septoria i kornafgrøderne og skimmelsvampe i rapsmarkerne. At lade hånt om disse kan få voldsomme negative effekter.

Vi kører jo alligevel

Vi forstår ikke debatten om, hvor mange gange vi skal sprøjte afgrøderne. Hvis vi kører alligevel, kan vi lige så godt tage noget svampemiddel med. Flere af hvedesorterne får tidlig meldug. Det får sortsblandingerne også. Selv om det kun er en eller to af sortsblandingerne, der får meldug, skal afgrøden behandles. I det hele taget er vi ikke begejstrede for sortsblandinger. De er forvirrende. En sort får rust, en får meldug, og en målrettet indsats kan ikke anvendes. Når du dyrker én sort, kender du dens svagheder og styrker, og så kan du forholde dig til dem og forebygge. Det er anden sag.

De fleste vinterbygsorter og rugsorter får rust relativt tidligt. Når først afgrøden har rust, har det allerede kostet udbytte.

Vi er tilhængere af tidlig vækstregulering og tilførsel af vandopløselig fosfor, når det er koldt. Ofte er der behov for en startblanding af næringsstoffer. Nogle gange skal der også ske en opfølgning over for ukrudt. Alt i alt er der masser af grunde til at sprøjte tidligt, og derfor skal du have en smule svampemiddel med.

Vi vil gerne pointere, at den nuværende situation med de veludviklede afgrøder er første forudsætning for en stor høst. Så det skal ikke være et problem. Men det er en udfordring, som den dygtige planteavler vil forstå at udnytte positivt til nogle høje udbytter.

Du vil derfor ikke se os begrænse antal sprøjtninger – tværtimod. Vi forebygger, og det kræver flere behandlinger. Vi kommer med udkast til sprøjteplaner efter uge 7, hvor vi ved, hvordan vores afgrøder har klaret vinteren.

Ligeså vil gødningstilførslerne også ske ad nogle flere gange, så vi sikrer, at vi får fuld valuta af næringsstofferne. Det betyder større maskinomkostninger og flere timer i marken, men til gengæld får vi en bedre tilbagebetalingsevne.

Vi laver gødningsforslag på baggrund af udbyttepotentialet.

Husk at alle faktorer skal være optimale for at udnytte udbyttepotentialet

Du investerer i dine afgrøder. For hver gang du kører i marken, lægger du flere penge i din investering. Det hjælper ikke noget at lægge mange penge i en indsats og derefter spare på andre. Den begrænsende faktor vil være den, der bestemmer udbyttet. Det kan være:

  • forkert gødningsstrategi
  • forkert vækstregulering
  • for sen og for lidt svampesprøjtning

..osv. En succes består af mange faktorer, og alle disse skal være til stede i rette forhold. Hvis du er på vej op ad bjerget mod toppen, er du nødt til at gå hele vejen. Du kan ikke springe noget over.

Lav et budget

Det lyder kedeligt, og de fleste landmænd hader det. For det passer aldrig. Nej, vi kan ikke kende udbyttet og prisen på afgrøden i forvejen – men forbrugsstofferne kan vi fint lave et budget for. Lav et budget på baggrund af ”Max.planer”. Så bliver du ikke forhindret i at bruge dét, der skal til. Hvis din bank kræver, at du skal begrænse kemiforbruget, svarer det til, at bankrådgiveren skal bruge mindre benzin på sin bil. Vi bruger det, der skal til for at nå frem til målet. Det er også i bankens interesse. Så hellere foreslå andre besparelser som f.eks. reduceret jordbehandling. Dette er et oplagt emne til at begrænse omkostningerne. Kemien skal normalt først betales til efteråret, så den belaster ikke likviditeten. Og omlæggelse til reduceret jordbehandling er en investering, som kan finansieres – ofte via leasing eller billige maskinlån.

Fosfortilførslen er den begrænsende faktor mange steder

Vi deltager i hylekoret over det forkerte i fosforbegrænsningen. Vi ser ikke udvaskning af fosfor nogen steder i vandløbene. De lidt for høje fosfortal nogle steder skyldes ikke overgødskning med fosfor – men derimod undergødskning med kvælstof gennem mange år. Politisk er fosforbegrænsningen ikke fagligt begrundet. Erhvervet bliver straffet på grund af stramme kvælstofregler gennem tredive år. At straffe erhvervet efterfølgende med fosforbegrænsninger svarer til begrebet: ”Ingen arme – ingen kager”. Det er useriøst og uden effekt.

De fleste steder kan reglerne omgås ved at tilsætte fytase til foderet. Andre steder løses udfordringen med biogas eller biogødninger, hvor modtager meddeler hvor meget fosfor, der må være i gødningen! Disse ”designergødninger” anvendes flere steder blandt vores kunder. De kan nok ikke laves ubegrænsede, for hvad der reduceres et sted, skal forøges et andet – elles går kabalen ikke op. Så det er en god ide at lave en langvarig kontrakt. Den fremsynede planteavler sikrer sig i tide og efterlader den uvidende på ”perronen”.

Fosfor – det er noget, vi mangler

Fosfor er ikke et næringsstof, der er for meget af. Det er noget, der er for lidt tilgængeligt af. Det oplever vi jævnligt. Ud over kvælstof er fosfor det næringsstof, som er den mest begrænsende faktor i forhold til udbyttet. Selv med mellemhøje fosfortal kan der være mangel på fosfor.

Kraftig effekt af placeret fosfor i mark med normale fosfortal – men hvor fosfor er blokeret f.eks. af jern eller aluminium i jorden.

Fra 7 til 15 tons på et år

Her kommer et eksempel på, hvad manglende fosfor betyder hos en kunde.

Han blev kunde hos os i efteråret 2016. Han havde faldende udbytter gennem flere år, trods god jord. Efter at have set jordbundsanalyserne kunne vi dengang hurtigt konstatere årsagen: Meget lave fosfortal. Høje udbytter – og den tidligere planteavlskonsulents misforståede rådgivning i at spare på næringsstoffer – havde medført, at tallene nogle steder var under Pt 1,0. Den pågældende konsulent havde ikke gjort vores kunde opmærksom på problemet. Vi satte ind med en indsats med meget mere fosfor. Allerede efter et år var udbyttet i nogle marker steget voldsomt. Fra godt 7 tons/ha til knap 15 tons/ha. Det viser, hvor vigtigt fosfor er. Hvis pH i jorden samtidig er for lavt, forstærker det fosformanglen – med store udbyttetab til følge.

Uvildig rådgivning

Der findes ikke uvildig rådgivning – måske upolitisk og uafhængig. Men alene det at rådgive og fremhæve en løsning frem for en anden gør, at rådgivningen ikke længere er uvildig.

Men uvildigheden kan tilstræbes i den form, at der ikke ligger en bagtanke bag den rådgivning, man yder. At der vælges frit på alle hylder efter devisen ”Mest effekt for pengene”. Selv med de mest objektive øjne kan vi ikke garantere, at vi hver gang vælger det bedste. Det ses ud fra den erfaring, at der f.eks. ikke er to år i træk, hvor den samme sort ligger bedst eller det samme kemikalie, der er bedst. Der er nyheder, som er væk året efter, eller i det hele taget, at det, der var rigtigt det ene år, er direkte forkert året efter. Som en af vores tidligere kolleger siger: ”Skal man gøre det rigtige, skal man gøre det modsatte af året før”. Så enkelt kan man ikke sige det, men rådgivning laves ikke på baggrund af sidste års erfaringer. Rådgivning laves efter dette års forhold.

Livet leves forlæns, men forstås baglæns. Eller som Søren Kierkegaard udtrykte det: ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”.

Vi har alle vores lyse øjeblikke. Omkring efterrationalisering er vi helt åbne. Vi udvikler hele tiden rådgivning og planer, og fordi der kommer noget bedre, er det ikke ensbetydende med, at det, vi gjorde sidste år, var forkert. Det var rigtigt ud fra den viden, vi havde på det tidspunkt.

En af vores kunder sagde til os sidste år: ”Vi vil selv bestemme, om vi bruger den nyeste viden. Det er ikke op til SEGES eller den lokale landboforening at tilbageholde ny viden, fordi den ikke har været i forsøg i tre år. Vi bliver tossede, når vi erfarer, at vi kunne have haft fordel af ny viden i tre år, men vi desværre er gået glip af fordelen, fordi der ikke ligger tre års afprøvninger bag”.

Igen vil vi bruge et citat fra Kierkegaard: ”At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste sig selv”. Vi behøver ikke 3 eller 5 års forsøg til at dokumentere effekten af noget. Hvis vi oplever, at noget virker eller ser rigtigt ud, er vi ikke bange for at bruge det i vores rådgivning. Vi har verdens største forsøgsareal. Vi rådgiver mere end 150.000 hektar. Vi kommer ikke rundt over det hele, men vi får mange tilbagemeldinger, der bekræfter vores rådgivning. At rådgive er jo egentligt bare at bære viden rundt fra én til en anden – krydret med litteratur og internationale forsøgsresultater.

Du skal ikke gøre, som du plejer

Det gælder ikke bare om at pøse noget mere gødning ud, og så ellers gøre som man plejer. For at få det optimale ud af hvert kilo gødning – og derved sikre sig mod tab af gødning til vandmiljøet – vil vi rådgive om den optimale anvendelse samt en lang række andre faktorer, som har indflydelse på udbytterne.

Et spørgsmål om balance

Reelt bør der kun være én begrænsende faktor, som afgør udbyttets størrelse: Vand. Men selv vandforsyningen kan vi gøre noget ved. Det drejer sig om at etablere planter med størst muligt rodnet og mindst muligt væsketab. Det drejer sig om balance i planten – på alle fronter. Udenlandske forsøg viser, at planter i balance har et godt immunforsvar. Jo bedre planten har det, jo mindre skal den hjælpes. Det er ligesom med mennesker – vi har det også bedst i balance.

En ny måde at tænke på

Vi vil i vores rådgivning anvende ny kendt viden – især udenlandsk, da den danske viden ofte er begrænset af konservatisme og forsigtighed. Vores tilgang vil primært være med tommelfingeren opad i forhold til ny viden. Når man laver forsøg i Danmark, sker det ofte med afprøvning af enkeltfaktorer. Ofte er merudbytterne små eller af mindre betydning, men sammen med andre faktorer, der også har en effekt, vil vi i stedet opleve, at de enkelte faktorer løfter hinanden op, så summen af effekter langt overgår effekten af den enkelte faktor.

Du skal ikke forvente almindeligheder fra vores side

De planteavlere, der er kunder/abonnenter i AgroPro Danmark, er blandt de dygtigste planteavlere. Vi ser det derfor ikke som vores mission at rådgive omkring forhold, der er almindeligt kendte for de fleste. Vi prøver at lægge niveauet så højt, så det meste af det, som vi skriver, er nyt for de fleste. Det stiller selvfølgelig store krav til os som skribenter. Rammer vi ved siden af, hører vi gerne. At blive bekræftet er også en form for rådgivning, og vi håber, at vi også rammer den vinkel iblandt. Om man bekæmper svampe med det ene eller andet middel, kan være relevant nok. Den viden kan man dog få på et hvilket som helst gadehjørne. Vi vil hellere rådgive omkring, hvordan vi får det maksimale ud af de dyre dråber. Additiver, sprøjteteknik og fysiske forhold – sammen med alternative anvendelser af produkterne – interesserer os mere. Og det er også der, hvor der er mest at hente.

Det gælder ikke om at bruge mere af det hele

Det gælder om at anvende de til forhåndenværende midler optimalt. Du bestemmer potentialet, og vi hjælper dig med at nå det. Du kender dine marker. Du ved, hvor den gode og mindre gode mark findes. Der kan være forhold i jorden, der påvirker udbyttet: Humus, kalk, biologisk aktivitet og frem for alt indhold af ler. Vi ved, at kombinationen af et højt lerindhold sammen med et højt humusindhold, stabiliseret med det for jordtypen rigtige kalkindhold, er den optimale dyrkningsmedie. Et højt humusindhold kan til dels erstatte et højt lerindhold.

Det gælder om at have fundamentet i orden. Dræning, vand, struktur, kalk og humus er forudsætninger for et højt potentiale.

Det er op til dig, som har rådighed over jorden, at vurdere den enkelte marks potentiale

Det er vigtigt at gå tilbage i tiden, f.eks. til før vandmiljøplan 2 i 1997, hvor kvælstofnormerne blev implementeret. Det var faktisk den periode, hvor markernes potentiale var tydeligst. Efterfølgende har udpiningen af jorden fjernet mange af de gode markers potentiale. For hvert år med undergødskning, er der fjernet humus fra jorden, og derved er jorden blevet udpint. Derfor er det mange steder ikke de samme marker, der i dag er de højest ydende, som i halvfemserne. Det er ofte indhold af humus, der bestemmer udbyttepotentialet i dag.

Vi er gået glip af udbyttestigningen

Der har i de seneste 20 år været en potentiel udbyttestigning på 20-25 %, hvis man regner med en forsigtig forædlingsfremgang på 1 % pr. år. Det er en udbyttestigning, som vi har set i flere af de afgrøder, som har et stort rodnet og en lang vækstsæson. Det gælder f.eks. vinterraps, roer og græsfrø. Det er ikke fordi, at de er bedre til at udnytte kvælstof i jorden end andre afgrøder. Det skyldes simpelthen, at de er bedre til at stjæle næringsstoffer fra ”jordbanken”. Udbyttestigningen i disse afgrøder har været med til at forstærke udpiningen af jorden og dermed fjerne potentialet for kornafgrøderne.

Planterne kan ikke optage mere, end man tilfører dem

Det er simpel matematik. Den eneste måde, planterne kan øge udbytterne på, er ved at fjerne kvælstof fra jordbanken. For at fastlægge indsatsen i forhold til markens potentiale, skal markens potentiale fastlægges. Det kan gøres ved at indeksere markernes potentiale. Der er marker, som af bonitets-årsager er begrænset af vandmængden. Men der er en lang række marker, for hvilket det ikke gælder. Her er potentialet i realiteten uendeligt. Udtag en mark, som du vurderer, er et udtryk for en gennemsnitsmark. Giv den indeks 100. Så indekserer du resten af markerne i forhold til den. Herefter lægges indsatsen i forhold til dette indeks.

Ingen såsæd

En stor del af forsøgene blev kasseret i 2023, og flere burde nok være blevet det.

Egentligt skulle dette ProMemo have omhandlet vårsæd (sorter, egenskaber og udbytter). Efter en rundringning til de firmaer, der sælger såsæd, er dette emne blevet uaktuelt. Spørgsmålet er ikke længere, hvad du skal så, men hvad du kan få.

Der meldes udsolgt over hele linjen. Så du skal ikke bruge mange kræfter på at vælge for og imod egenskaber. Du skal bestille, hvad du kan få. Så meget forskel mellem sorterne er der heller ikke.

Kan du ikke finde udsæd overhovedet, er det værd at vurdere, om du selv har noget tilbage fra høsten 2023, der kan bruges, hvis det renses op. Alternativt kan du spørge naboer eller andre, om de har. Du kan også spørge Gl. Buurholt, som renser såsæd op, om de ved, om der er nogen, der har noget.

Det er for tidligt at gå i panik. Men den lille høst af udsædskorn og den ringe kvalitet, især på Sjælland, gør, at der bliver mangel på såsæd. Det er bedre at skaffe sig den næstbedste sort frem for at stå uden mulighed for at have noget at så, når det bliver forår.

Gennemgang af sorter

Hvis du er så heldig at finde udsæd hos foderstoffen, er det værd at vide, hvordan sorten trods alt klarer sig. Tilsyneladende koster vårbyg udsæd ca. 450 kr./tønden. Samtidig har firmaerne fået dispensation til at sælge såsæd med spiring på ned til 75 %. Så bliver det dyrt at etablere 250 planter/m². Det kræver:

250 planter/m² divideret med markspiring 70 x TKV 45 = 160 kilo/ha mod normal 120 kilo/ha. Altså skal der anvendes ca. 30 % mere udsæd end normalt.

Det giver en udsædspris på mere end 700 kr./ha. Der er virkelig basis for at lave et godt såbed og reducere udsædsmængden.

Tjek spireprocenten, når du modtager såsæden, så du kan regulere udsædsmængden.

Forsøgresultater fra 2022

En meget stor del af forsøgene fra 2023 er blevet kasseret – og resten burde nok også have været det. Der er store variationer, og LSD værdien er høj, hvilket indikerer, at der er stor usikkerhed omkring sikkerhed i forsøgene.

På grund af den store usikkerhed i sortsforsøgene og det faktum, at der forhåbentlig går mange år, før vi oplever et tilsvarende forår, gør at vi har valgt at se bort fra 2023 forsøgene i vårafgrøderne. I stedet bruger vi pladsen på 2022 og tidligere år.

Set over flere år er Laureate, Gambit og Firefox de højestydende og mest stabile sorter. Der er dog mange andre gode sorter, der fortjener dyrkning. Som skrevet tidligere er det ikke et spørgsmål om, hvad du kan så, men hvad du kan få!

Hvis du vil så maltbyg, er det vigtigt at så en sort, som både er højtydende og salgssikker. Og dér ligger Laureate stadig i en klasse for sig. Firmaerne prøver at få nye sorter på markedet. Det er fint nok. Husk dog at spørge til kontrakt og pris på sorten ..og på forskellen i prisen i forhold til Laureate. Fem procent merudbytte kan hurtigt indhentes af en lavere pris og et større fradrag.

Stor forskel i svampesygdomme og merudbytter for bekæmpelse

Især bygrust er meget udbyttebegrænsende. Der er desværre ingen karakter for ramularia, som nogle år kan være særdeles udbyttebegrænsende. Ramularia forebygges gennem effektive svampemidler.

Ramularia er en svampesygdom, der kan forårsage betydelige udbyttetab i bygmarker – helt op til 25% i ellers flotte marker, der er helt fri for andre sygdomme. Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Aarhus Universitet oplyser, at i 2017 var der flere steder betydelige angreb af ramularia i byg, hvor en del marker, som var dårligt beskyttede, visnede ned før tiden typisk med 3-5 hkg/ha i tab. Svampen kan spredes med sporer i vækstsæsonen eller via udsæden, hvorfra den spredes via vækst inde i planten fra kerner til blade. Risiko for angreb øges ved lange perioder med bladfugt, og hvis planterne er stressede. Der er forskel i sorternes modtagelighed, men ingen sorter besidder høj grad af resistens.

Hvis såsæden er inficeret med ramularia, hvilket der er en stor sandsynlighed for i år, så er der, pga. de våde forhold sidst på sæsonen i 2023, en stor sandsynlighed for, at vi får problemer med ramularia i 2024.

Engelske forsøg

Også i Engelske forsøg ligger Laureate stadig i toppen.

Der er meget lille forskel mellem de forskellige sorter. Det er vigtigere at kende sin sort på styrker og svagheder samt salgspris – frem for at jagte små forskelle i udbytter.

Vårhavre:

 

Vårhvede:

Årets julegave

Vi prøver at nå rundt flest steder med hue og halsedisse. Har du mod forventning ikke modtaget din julegave ind i januar, må du gerne give lyd fra dig.

Vi er opmærksom på, at mange giver huer, caps m.m., og at ’julegaven’ ikke er lige meget nødvendig alle steder. Til gengæld er der bestilt rigeligt af begge dele, så der også er til medarbejdere. De har også behov for, noget der varmer i den lange vinter.

Der er AgroPro Danmark logo på begge dele – ellers kan vi ikke trække omkostningen fra. Til gengæld føler vi, at det er en god kvalitet, og vi håber, at begge dele vil blive flittig brugt.

 

 

       Ta’ et smugkig

Her til venstre ser du et eksempel på vores ProMemo nyhedsbrev.

Vores ProMemo’er udgives en gang om ugen. Det indeholder altid aktuelt stof. Det kan både være:

  • Et temanummer
  • Aktuel rådgivning
  • Nyheder i branchen 
  • Et spørgsmål fra en abonnent
  • Info om arrangementer

 

eller noget andet relevant/interessant.

Skulle du – efter at have læst ProMemo’et – have spørgsmål til os, er du altid velkommen til at ringe/skrive til os rådgivere. Se kontaktinformationer her:

Kontakt os