ProMemo 352, udgivet 23. august 2025

Så blev selv rapsen moden de fleste steder. Udbytterne er under middel. Skulpesvamp, rodhalsråd og måske angreb af cikader i efteråret. Det undersøger vi nu.

Dette ProMemo indeholder bl.a. (gå direkte til et af emnerne ved at trykke på linjen):

• Rettelse i rapsplaner
• Hvorfor Clomate i raps?
• Jordlopper i vinterraps
• Hvor ofte kan jeg dyrke raps?
• Er brødhvede noget for dig?
• Meget er blevet sået i uge 34
• Hvedeudbytter Slesvig-Holsten
• Udsædsmængder – pas på: Jorden er varm
• Jordens oversete og uundværlige hjælpere
• Humus
• Feriekalender – AgroPro Danmark

Rettelse i rapsplaner

’Man har en holdning, til man får en ny’. Det gælder også som planteavlsrådgiver. Dette års udfordringer med blandt andet rodhalsråd mange steder har gjort, at vi har øget fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre – uden det bliver dyrere. Vi har erstattet Juventus og Medax Top med Architect. Juventus er ikke noget super produkt til Rodhalsråd. Der er ’Juventus’ i Caryx. Derfor har vi kigget på, om der er alternativer. Pictor Active er et super produkt mod rodhalsråd, da det indeholder Comet Pro (pyraclostrobin) og Cantus (boscalid). Vi må dog ikke bruge dette om efteråret.

Architect er et nyt produkt med gamle kendte ingredienser. Det indeholder Comet Pro (pyraclostrobin), og samtidig indeholder det også Medax Top (mepiquat).

Den oprindelige plan i vinterraps indeholdt 0,4 Juventus + 0,5 Medax Top. Det koster i alt 225 kroner/ha.

Den nye plan med 0,8 Architect koster også 225 kroner/ha, men det har en væsentlig større effekt på Rodhalsråd. Og det er med samme indhold af Medax Top og 0,4 Comet Pro, og så er det lovligt.

Det vil sige, at Juventus og Medax Top erstattes af Architect. Vi opnår en bedre effekt mod svampe til samme pris.

Se de tilrettede sprøjteplaner for raps under ”For abonnenter”, eller se dem her:

Sprøjteplan – vinterraps

Sprøjteplan – vinterraps med grove græsser

Hvorfor Clomate i raps?

Det kan godt svare sig at se sig for og undersøge priser på produkterne. Et eksempel er clomazone til behandling lige efter såning af vinterraps. Der findes forskellige clomazone produkter på markedet. Førhen hed det bare Command. Det hedder det ikke længere. Den bliver ikke længere markedsført.

Det hedder enten Clomate, Centium, Kalif eller Novitron DAM TEC.

Som det ses af Middeldatabasen, er der stor forskel på prisen på de forskellige produkter. Faktisk er der 285 kroner/liter til forskel mellem det dyreste (Centium) og det billigste (Novitron DAM TEC). Selvom dosis kun er 0,25, er der stadig penge at spare.

Jordlopper i vinterraps

Indlæg af Søren Schnipper, BJ-Agro

—

Jordloppebillens bekæmpelse ved mistanke om pyrethroidresistens

Sidste år blev rapsafgrøderne ofte reduceret af loppeskader under fremspiringen i en sådan grad, at de måtte pløjes op. I forbindelse med opstået resistens er det i de tilfælde ikke muligt alene at forholde sig til skadestærskler. For mange landmænd er sikker etablering af rapsen nu vigtigere end valget af sort. I praksis har følgende procedure vist sig at være effektiv:

• Hold så stor fysisk afstand fysisk som muligt til sidste års rapsmarker
• Bekæmpelse af spildraps så tidligt som muligt i nabomarker
• Hold jordoverfladen så fri for knolde/klumper som muligt, så billerne har færrest mulige steder at trække sig tilbage. Overvej tromling.
• Fra den 4. dag (eller 80 graddage) efter såning: Konsekvent kontrol af jordloppen efter mørkets frembrud
• Hvis masser af lopper hopper rundt i lyset fra lommelygten, giver det mening at sprøjte mod loppen, så snart de første rapsspireplanter dukker op (efter 90 graddage)
• Sprøjtning i aftentimerne indtil kl. 23 er mere effektiv end sprøjtning i løbet af dagen
• Billerne skal rammes så direkte som muligt. Derfor er det også altid tilrådeligt at tilføje klæbemidler. Absorptionen af det aktive stof fra sprøjtningen er ikke tilstrækkelig til en sikker dødelig effekt ved tilladte anvendelsesmængder
• Rapsloppebiller har ofte kvantitativ resistens over for pyrethroider. De reagerer ikke længere på pyrethroider med den godkendte max. dosis
• Hvis pyrethroider allerede har haft en dårlig effekt i det foregående år: Øget dosis af pyrethroider er ikke tilladt ud over den max tilladte. Samtidig brug af 2 forskellige pyrethroider med fuld dosering er dog ikke forbudt (fx Lamdex/KaisoSorbie). Kombinationen klassificeres dog automatisk som B1 (farlig for bier), dvs. der må ikke være blomstrende ukrudt i bevoksningen
• Tebuconazol (Folicur/Orius) hæmmer Cyt-MOG og forbedrer pyrethroidvirkningen
• Piperonylbutoxid (PBO) fungerer ikke som et insekticid i sig selv, men det hæmmer afgiftningen af pyrethroider og andre insekticider med Cyt-MOG. Dette forbedrer den insekticide virkning af insekticider mange gange. PBO er også godkendt som synergist eller tilsætningsstof i økologisk landbrug. PPO’en er blandt andet indeholdt i Sherpa Duo (0,2 l/ha), som er godkendt i raps.

—

Angreb af jordlopper varierer meget fra mark til mark og fra egn til egn. Men vi ser stor aktivitet de fleste steder.

Rapsjordloppe.

Bid/stik fra jordlopper.

Husk jævnligt at tjekke for skadevoldere i rapsen. Prikker i bladene er tegn på bid fra jordlopperne, og disse skal bekæmpes. Angreb varierer fra egn til egn, fra mark til mark og indenfor pletter i marken. Det er som regel værst, hvor der har været raps i nabomarken sidste år – men ingen garanti. Når rapsen når 2-3 bladstadiet, begynder bladribbesnudebillerne at angribe. De kan være svære at skelne fra lopperne, men de skal også bekæmpes. Lopperne lægger æg i stænglen. Bladribbesnudebillerne lægger æg i bladribberne (sideskuddene).

Rapsjordlopper bekæmpes med 0,2 l Lamdex/ha eller tilsvarende.

Hvor ofte kan jeg dyrke raps?

Raps er med de store afregningspriser blandt de bedste afgrøder og en god forfrugt til korn. Mange har prøvet at høste 5 tons+, men selv med et gennemsnitligt udbytte på 5 tons og en afregning på kr. 3,50/kg skal der høstes 11 tons hvede til kr. 1,50/kg for at have samme dækningsbidrag. Det kan man normalt kun, hvis der er en god forfrugt som raps.

Derfor fristes mange til at dyrke raps ofte, f.eks. hvert 3. år. Er det farligt? Den dygtige planteavler – som kommer i marken og registrerer udfordringerne, så der ikke er noget, der kommer bag på ham – kan godt fortsætte med det. Som alle ved, høster man bedst, når man sår i jomfruelig rapsjord, men som vi også ved, er man kun jomfru én gang. Der er stadig roeavlere, der kan finde jomfruelig jord, men ellers er der langt mellem dette. Hvis vi ser bort fra de jomfruelige jorde, hvor ofte kan vi så dyrke raps, uden at det går ud over udbyttet? Eller kan du leve med et lidt lavere udbytte? Hvis du høster 5 tons og mere til, behøver du nok ikke bekymre dig.

En opstilling over gennemsnitlige konsekvenser ved intensiv dyrkning af raps.

Udbyttetabet er størst på sandjord og mindre på lerjord.

• Hvis du dyrker raps hvert 3. år på lerjord, falder udbyttet til 95 % i forhold til, hvis du dyrker raps hvert 5. år.
• Hvis du dyrker raps hvert 3. år på sandjord, falder udbyttet til under 80 % i forhold til, hvis du dyrker raps hvert 5. år.

Afgrøde økonomi

Vi har lagt et regneark ind under ”For abonnenter / Skemaer”, som du kan hente. Du kan også hente det her:

Regneark: Aktiv afgrødekalkule 2026

Her kan du selv lege med tallene. Gødningen er dyrere til den kommende sæson (ind til videre). Samtidig er mange salgspriser faldet i forhold til sidste år (ind til videre).

Mange har haft større udbytter i år, men vi har valgt et flerårigt gennemsnit. Vårafgrøderne har haft et godt år på grund af den tidlige såning. Det kan vi desværre ikke regne med hvert år.

Som vanligt har vi lavet en oversigt over økonomien ved de forskellige afgrøder. Tal er taknemmelige. Tal kan diskuteres. Ofte snyder folk sig selv, især når der skal gives bud på en forpagtning eller købes tillægsjord.

Sidste år kostede kvælstof 8-9 kroner. I år har vi sat den til 10 kroner. Det har selvsagt stor betydning. Hvis du kan finde kvælstof til 8 kroner (urea), kan du formentlig øge dækningsbidrag med 400-500 kroner. Så det er ikke ligegyldigt.

Vinterraps og vekselbyg er de bedste afgrøder

Med baggrund i ovenstående beregningsskema, har vi beregnet, at vinterraps (som sædvanlig) er den afgrøde med det højeste dækningsbidrag – selv om den er ’sulten’, og afregningsprisen er faldet.

Som en lille overraskelse ligger vekselbyg tilsvarende vinterrapsen og noget over hveden i dækningsbidrag. Afgørende for vekselbyggen er såning i et godt såbed i efteråret (omkring 1. november), og at kvaliteten holder til malt. Fordelene med tidlig høst og det normalt højere udbyttepotentiale – samt mulighed for maltkvalitet – er åbenlyse argumenter for at dyrke vekselbyg.

Er brødhvede noget for dig?

Når afgrødepriserne er lave, er det naturligt at kigge rundt efter, hvordan indtjeningen kan øges. Du kan vælge at kaste dig ud i forskellige filantropiske afgrøder. Men det gamle husråd ”Skomager, bliv ved din læst” gælder stadig. Det kan derfor være en god ide at kigge indad og vurdere, om de afgrøder, som du i forvejen dyrker, kan give et bedre afkast.

Med de nye brødhvedesorter, som SY Revolution, KWS Brise, LG Kermit og den gammelkendte KWS Extase, har brødhvederne et udbyttepotentiale som Guinness og Dawsum. Når de tilmed tildeles 40-50 kilo N ekstra, så vil vi vurdere, at udbytterne er fuldt på højde med de bedste foderhveder. Dertil skal lægges et sorts- og kvalitets-pristillæg på 20-25 kroner.

Brødhvede skal dyrkes som en kvalitetsafgrøde. Det vil sige, at den skal høstes, før/når den er moden for at sikre faldtal. Den skal kunne opbevares hjemme, indtil man har sikret, at kvaliteten er i orden. Den skal sås med en tilpas lille udsædsmængde, så lejesæd forebygges.

Meget er blevet sået i uge 34

Mange har sået både vinterraps og efterafgrøder inden for den seneste uge. Det har været nemt at lave såbed uden at pløje. Men pas på med spildkorn i vinterraps. De mange små kerner, der er fløjet bagud af maskinen, spirer fint. Problemet forstærkes af, at der presset meget halm i år, så spildkorn ofte ligger i striber bag mejetærskeren – ofte med flere hundrede kerner/m². De skal fjernes hurtigst muligt. Det ville være optimalt kun at sprøjte striberne og slå de dyser fra, der ikke er over striberne. Men det er nok mere teori end praksis. Men alligevel en 36 meter sprøjte og en mejetærsker med 9 meter skærebord. Eller 24 meter og 6 meter skærebord. Det kan godt svare sig kun at behandle 4 x 1,5 meter i stedet for hele sprøjtebredden. Det er trods alt en besparelse på 75 % eller mere.  

Planteavl med friske øjne

For de planteavlere, som vi rådgiver, er det bekræftende, at det nytter at gøre en forskel. Nytter noget at kaste gamle vaner og ”ammestuesnak” over bord og se på planteavlen med friske øjne. Meget af det, som tidligere var god latin, er ikke længere gældende (hvis nogensinde), hvis du skal nå nye højder for udbyttet. Vi bruger i dag en lang række redskaber, som tidligere blev fravalgt:

1. Tidlig såning
2. Større kerner
3. Placeret NP-gødning og/eller iblandet gødningen
4. Reduceret plantetal
5. Præcis placering af kerner (10 gange kernes diameter)
6. Jordmidler lige efter såning
7. Ukrudtsmidler alternativt anvendt
8. Alternativ vækstregulering
9. Svampemidler
10. Overvintringskali
11. Mikronæringsstoffer efter plantesaftanalyser

Ovenstående ændret adfærd – alene om efteråret – giver pote, og det er med til at øge potentialet væsentligt. Det nytter at gøre en forskel – vel at mærke uden, at ”det koster en bondegård” – bare gøre tingene anderledes.

Hvedeudbytter Slesvig-Holsten

Tyskerne er også lidt sene til at få lagt udbytteforsøg på hjemmesiden, herunder fra Slesvig-Holsten. Der er ikke så mange sorter, vi kender. Den gamle Chevignon, som i Danmark er kendt som en tidlig sort, bliver stadig dyrket i Tyskland, selv om det kniber med, at den kan følge med. Som i landene omkring os bliver der dyrket meget brødhvede i Tyskland. Sorterne bliver delt op i A-hvede, B-hvede og C-hvede:

• A-hvede er en ’rigtig’ brødhvede
• B-hvede er det, som vi ’i gamle dage’ kaldte møllehvede, dvs. en hvede, der kan bruges til at lave hvedemel af
• C-hvede er en foderhvede

Champion er i Slesvig-Holsten en B-hvede, dvs. en møllehvede. Den bør derfor afregnes til en højere pris, da den kan bruges til at lave hvedemel af. Udfordringen er, at med det højere udbytte vil protein automatisk være lavere. Så to forudsætninger for, at Champion kan afregnes til en højere pris er, at den proteingødskes med 50 N, og den beholdes hjemme, så foderstoffen kan tage prøve af den og sende til møllerne. Der kan ved ovenstående formentlig opnås en merpris på 10-15 kroner/hkg.

Læg for øvrigt mærke til udbytteindeks på Champion. Det er uden sidetilfælde. Champion er stadig verdens højestydende sort.

Under A-hvederne er den nye LG Kermit. Den omtalte vi i seneste ProMemo (351). Den ligger på udbyttehøjde med SY Revolution – men med en formentlig højere pris. Så det er absolut interessant med et index på 104 i gns.

Udsædsmængder – pas på: Jorden er varm

Vi har et motto, der hedder: ”Du kan ikke så for tidligt. Det er et spørgsmål om udsædsmængde”. Mange har taget ovenstående meget bogstaveligt. Det betyder, at vi dagligt bliver kontaktet omkring udsædsmængder ved tidlig såning – hvilket er super, da der så er mulighed for at gøre tingene rigtigt fra starten. Jordfugtigheden er fin de fleste steder, jordtemperaturen er høj for årstiden, og dagene er lange. Det skal der tages handling omkring – og så starter slagsmålet. Det nytter ikke noget at gøre, som du plejer, hvis du sår 2 uger tidligere, end du plejer. Det er uansvarligt at så 120-140 kilo udsæd/ha under de nuværende forhold. Udsædsmængden skal ned, ned, NED.

Plantetal ved tidlig såning

Jordener varm, jordfugtigheden er optimal, og luften er stadig varm. Det betyder, at udsædsmængderne stadig skal være i den lave ende. Stol på din såsæds kvalitet og dit såbed. Det er nemmere at få planterne til at buske sig end at fjerne nogle af dem efterfølgende.

Udsædsmængder uge 35

Plantetal og udsædsmængder ved 90 % markspiring.

Husk altid at bruge Glyfosat, hvis du IKKE pløjer

Mange vil være tilbøjelige til at så uden at pløje. Det er vi også tilhængere af – især efter en vekselafgrøde. Men det er en dødssynd ikke at sprøjte med glyfosat før såning. De, som senere har fået problemer med græsukrudt, har alle taget chancen. Bare et halvt døgn før såbeds-tilberedning, så er du er sikker på ikke at trække gammelt ukrudt over i en ny afgrøde. Tavlen skal viskes ren. Hvert år.

Sårækkefølge afgrøder:

1. 1.års hvede. Alt andet lige skal den sort med de mindste kerner og derved den mindste livskraft sås først
2. Vinterbyg (hybrid)
3. Vinterbyg (2-rad.)
4. Vinterrug (hybrid)
5. 2.års hvede. Den sort med de største kerner og derfor største livskraft

Alle kan med fordel etableres den første uge i september.

Placering af gødning ved såning

De, som har mulighed for at placere gødning ved såning, gør det. Diamoniumfosfat (DAP) med 18 N og 20 P – eller MAP 12-23 er den billigste og mest koncentrerede måde at tilføre startkvælstof – og den for roddannelse så vigtige fosfor. Selvom man senere tilfører gylle, er metoden værdifuld. Sædskifter uden husdyrgødning anvender 100-150 kg/ha. Sædskifter med husdyrgødning anvender 30-50 kg/ha. Har du ikke så meget plads i dit fosforregnskab, er 30 kg DAP/MAP bedre end ingenting.

Derfor skal du placere fosfor ved såning:

• Fosfor bindes let til jorden. Faktisk evner jorden kun at holde ca. 1 kg fosfor vandopløseligt pr. hektar. Ved at tilføre fosfor placeret ved såning sikres, at planterne kan optage fosfor fra vækststart
• Fosfor øger rodnettet og derved næringsstofoptagelsen om efteråret
• Fosfor sikrer mod mangelsygdomme, såsom mangan
• Fosfor virker forebyggende mod goldfodsyge
• De danske jorde er helt tømte for næringsstoffer efter høst. Lettilgængelig kvælstof sikrer, at planterne ikke går i stå og bliver gule i løbet af efteråret – også i år, da varm jord binder ammoniumkvælstof
• Forsøg har givet et merudbytte for op til 30 kilo N om efteråret
• Når der placeres gødning ved såning, signaleres det over for planten, at der forventes noget af den. Det sikrer, at planten udvikler sig optimalt om efteråret, og vi får den fulde værdi af at så tidligt.

Jordens oversete og uundværlige hjælpere

(Artikel efter ønske fra abonnent)

De findes i stort set alle verdens jorde, de har eksisteret i over 400 millioner år, og de hjælper planterne med at vokse, klare tørke og holde sygdomme væk. Mød de arbuskulære (mykorrhizasvampe: Jordens skjulte helte). “Arbuskulær” refererer til en type mykorrhiza – en symbiotisk forbindelse mellem svampe og planterødder.

—

18. august 2025 af Camilla Brodam Galacho

Forestil dig en landbrugsmark set ovenfra. Et hav af hvedeplanter eller kartofler måske. Lige under overfladen sker noget, vi sjældent taler om. Nede i jorden udspiller sig et avanceret samarbejde mellem planter og mikroskopiske svampe, et samarbejde, der i bogstavelig forstand holder landbruget kørende.

De svampe hedder arbuskulære mykorrhizasvampe, i daglig tale ofte bare AMS, og de danner et omfattende netværk af tråde, der forbinder planterne i et underjordisk samspil, som gør dem stærkere, sundere og mere modstandsdygtige.

“Som biolog er det faktisk helt kunstigt at forestille sig en plante uden denne symbiose,” siger Sabine Ravnskov, forsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Et af verdens ældste win-win-samarbejder

Det, AMS gør, er enkelt og genialt: De forbinder sig med planters rødder og forlænger dem med et netværk af fine svampetråde, kaldet hyfer, der fungerer som en slags ekstra “forlængelse” af plantens rødder. Det betyder, at planterne får adgang til vand og mineraler langt fra deres egne rødder.

“De hjælper simpelthen planterne med at optage næring og vand, og beskytter samtidig mod sygdomme og skadedyr,” forklarer Sabine Ravnskov.

Men AMS får også noget til gengæld. De lever nemlig af kulhydrater, som planten producerer via fotosyntese. Op til 30 % af plantens samlede energi kan ende hos svampen.

Jordens usynlige internet

En bemærkelsesværdig egenskab ved AMS er, at de forbinder forskellige planter med hinanden. Under en tæt sået hvedemark er millioner af planter koblet sammen via samme svampenetværk. Det gør det muligt for planterne at dele vand, næring – og signalere fare til hinanden.

“Der er forskning, der viser, at planter kan advare hinanden om sygdoms- og skadedyrsangreb gennem svampens netværk. Det er stadig et nyt forskningsfelt, men et virkelig spændende,” siger Sabine Ravnskov.

Svampene holder jorden sammen

AMS har også stor betydning for jordens struktur. Når deres hyfer dør og nedbrydes, frigives et klæbrigt stof kaldet glomalin. Det fungerer som en slags biologisk lim, der binder jordpartikler sammen og forbedrer jordens struktur og evne til at holde på vand.

“Glomalin virker lidt som en badesvamp. Det holder på vandet og limer jorden sammen, hvilket er helt afgørende for en sund jordstruktur,” forklarer Sabine Ravnskov.

Ploven som svampedræber

Trods alle fordelene er AMS under pres. Moderne landbrug med intensiv jordbearbejdning, især pløjning, kan ødelægge svampenettet i jorden.

“Pløjning river simpelthen hyfenetværket over. Det skader svampene og dermed også planternes muligheder for at udnytte dem,” siger Sabine Ravnskov.

Direkte såning og reduceret jordbearbejdning giver derimod svampene bedre vilkår.

Halm, eftergrøder og regenerativ praksis

Landmænd kan også fremme AMS ved at lade halm blive i marken og vælge mellemgrøder, der samarbejder med svampene. Nogle planter, som f.eks. raps og roer, danner dog ikke symbiose med AMS og kan dermed reducere mængden af svampene i jorden.

Derfor handler det om at tænke helhedsorienteret, hvis man vil styrke AMS i marken. Og det er ikke bare godt for planterne – det er formentlig også godt for klimaet og miljøet.

“AMS er en gratis økosystemtjeneste. Den hjælper os med at dyrke mere bæredygtigt. Det gælder bare om ikke at ødelægge deres arbejdsforhold,” siger Sabine Ravnskov.

Klimakrise og jordsundhed

De seneste års fokus på klimaforandringer og ekstreme vejrfænomener har givet AMS en ny aktualitet. De hjælper planter med at overleve tørke og varme, og de er med til at gøre landbruget mere robust.

“Når vi taler om regenerativt landbrug og jordsundhed, er AMS en nøglefaktor. Vi kan ikke genopbygge sunde jorde uden mikroorganismer som dem,” understreger Sabine Ravnskov.

Hun har arbejdet med AMS i over 30 år og har været en central stemme i både forskningen og formidlingen. Hun har været med til at udvikle metoder til at måle glomalin, og hun har bidraget til forståelsen af, hvordan AMS påvirker planternes næringsstofoptag, vækst og modstandsdygtighed overfor sygdom og stress samt jordens struktur og frugtbarhed.

“Det er et område, der virkelig har taget fart. Da jeg begyndte, var der ikke mange, der talte om mikroorganismer. I dag bliver jeg kontaktet af landmænd, konsulenter og fødevareindustrien. Alle er interesserede i, hvordan de kan understøtte AMS,” siger hun.

AMS er altså ikke bare en kuriøs del af jordens mikroliv. De er ifølge Sabine Ravnskov en forudsætning for sund plantevækst, god jordstruktur og et mere bæredygtigt landbrug. Og måske vigtigst: De arbejder gratis. Vi skal blot sørge for ikke at ødelægge deres levesteder.

—

Humus

30 års udpining af den danske muldjord efterlader sine tydelige spor. Humusindholdet er faldende og kritisk lavt mange steder. Det er en udvikling, der er svær at vende. For eksempel har mange høstet mere i 2025, end der er givet gødning til. Hvis der er høstet 12 tons (hvilket mange har gjort) med 10 % protein, og halmen samtidig er fjernet, har afgrøderne bortført 289 kilo N minus N-min. De færreste har tilført mere end max. 210-220 kilo N. Det vil sige, at markerne er blevet undergødet med minimum 50 kilo N. Forholdet mellem kulstof og kvælstof er normalt omkring 50:1. En undergødskning med 50 kilo N svarer til en fjernelse af kulstof i jorden på 2.500 kilo, svarende til 2,5 tons kulstof eller 4.200 kilo humus (0,6:1) pr. ha.

En almindelig jord med 2 % humus indeholder 50.000 kilo humus. (10.000 m2 x 0,25 x 1.000) x 2 %.

For hvert år med 50 kilo N undergødskning forsvinder 4.200 kilo humus. Det svarer 8,4 % af humusindholdet for hvert år med 50 N i undergødskning.

For at få en mindsteværdi har vi kun regnet med, at den nutidige fordeling af eng og ager har undergået forandringer de sidste 30 år, og relativt i perioden til nu hhv. 7 % eng og 54 % ager.

• På de 32 % agerland på lerjord, der i 1980 havde et humusindhold på i gennemsnit 5 %, er humusindholdet mindsket til under 2 %.
• De 22 % agerland på sandjord har fået sænket humusindholdet fra 4 % til 1,5 % i perioden.

Det er alvorligt og uopretteligt, hvis ikke vi hver især gør noget nu. Det er vores og vores børns fremtid, vi spiller med. Bæredygtighed er at efterlade jorden i samme tilstand, eller bedre, end vi selv overtog den.

Behovet for gødning

Når du har besluttet dig for, hvor stort et udbytte og proteinindhold, du går efter, kan du beregne behovet for gødning. Under “For abonnenter / Skemaer” ligger skemaer for forskellige afgrøder. Følg eventuelt linket her:

Ligevægts-skemaer

Eksempel: Ligevægtsberegninger for vinterhvede

Ligevægtsberegningsskema, der viser behov for gødning ved et givent udbytte og proteinindhold.

Hvordan er det gået i år?

Den generelle undergødskning er den største begrænsning i forhold til at høste store udbytter. Du kan være heldig at høste et godt udbytte et år – men så har du tæret ekstra hårdt på næringsstofferne. Hvis du ikke kompenserer for undergødskningen ved tilførsel af ekstra gødning, vil udbyttet falde året efter.

Hvad kan du gøre for at skaffe ekstra gødning?

Det er blevet meget sværere at skaffe ekstra gødning. Tidligere kunne vi lave udbytteregulering, som på baggrund af et højere udbytte i forhold til normudbyttet gav 1,5 kilo N pr. hkg udbytte ud over normudbyttet. Men for det første skal det være et femårigt gennemsnit. Dernæst hæver styrelsen normudbyttet, så det i dag er ca. 20-25 % over landsgennemsnittet. Det er stort set umuligt at opnå.

Hvad kan du så gøre?

• Du kan så tidligt. Ved såning første uge i september optager planterne 20-30 kilo ekstra i forhold til sidst i september
• Placer DAP/MAP ved såning. Det øger rodnettet og derved optagelsen fra jorden og derved mindre udvaskning.
• Jordbehandling frigiver kvælstof fra jorden. Regenerativt og No-till binder kvælstof. Godt for klimaet, men skidt for din tegnebog.
• Brug de ny biostimulanter såsom Vixeran og Blue-N. Det er ikke altid økonomisk rentabelt ud fra en kvælstof-erstatningsmodel, men det øger adgangen til mere kvælstof.
• Køb ubrugt kvælstof fra andre landmænd. Spørg din planteavlsrådgiver. Han kender sikkert nogen, der mod betaling vil ”købe” noget kvælstof af dig.
• Reducer arealet med lovpligtige og målrettede afgrøder.
  
  • Brug alternativer som for eksempel mellemafgrøder. Derved undgår du eftervirkning 25 N i næste års gødningsplan.
  • Gød med præcisionsgødning, så arealer med efterafgrøder – og dermed den efterfølgende ”eftervirkning” – undgås.
• Brug mellemafgrøder i stedet for efterafgrøder. Derved kan du undgå vårsæd og undgå eftervirkning af efterafgrøderne.
• Hvis du har udlæg til frø, eller har du frømarker, så husk at hente 1-2 slæt på dem.
  
  • Brug dem ikke til efterafgrøder. Der er 55-60 kilo N at hente i efterslæt mod en eftervirkning på 25 kilo N i en efterafgrøde. 80-85 kilo N til forskel.
  • Det afslåede materiale skal fjernes (husk kvittering fra maskinstation).

Vi undres

Mange sår ikke tidligt eller bruger mellemafgrøder eller præcisionsgødskning. Argument: Græsukrudt eller havrerødsot!

Konsekvensen af ovenstående er

• mere vårsæd
• en yderligere undergødskning på 25 N/ha ved efterafgrøder
• en udvaskning af kvælstof og kulstof gennem vinteren
• en dårligere udnyttelse af solenergien, når jorden er sort 5-6 måneder om året

Den bedste måde at bygge humus op på er ved at have plantedække stort set hele året.

Jordens potentiale

Vi har den jord, vi har. Alligevel kan vi måske gøre noget for at forbedre den. Det er ingen overraskelse for nogen, at jorden er meget forskellig inden for vores lille land.

Vi ved alle, hvor den bedste jord er ifølge jordbundskort:

• Hovedparten af Lolland-Falster
• Syd- og Østsjælland
• Vestsjælland
• Østjylland
• Dele af Fyn og Thy, Mors, Salling og områder ud over det ganske land

Men lerindholdet er kun en del af jordens potentiale. Humus er en lige så vigtig en del af et potentiale.

Stærk lerjord er ikke altid af det gode

De fleste er af den opfattelse, at jordtype 5-6 er den mest optimale jord. Hvis jorden bliver 7 eller derover, begynder jorden at være svær at etablere afgrøder i. Man kan ikke ændre lerindholdet i jorden, men man kan tilføre kalk, der gør den nemmere at arbejde med, og man kan øge humusindholdet i lerjorden. Faktisk bør humusindholdet være højere, jo højere lerindhold. Men sådan er det sjældent, ofte tværtimod.

Det er ikke sådan, at Lolland på alle områder bare er bedre. Der er faktisk ”ridser i lakken”, som kan være med til at ændre det forhold.

Det koster at høste godt

Som udgangspunkt har de fleste jorde, før det moderne agerbrugs indtræden, stort set haft det samme humusindhold. I 1930 var humusindholdet de fleste steder på mere end 10 % med undtagelse af hederne, som kun har været i dyrkning de sidste 150 år.

Humuslaget er opbygget gennem tusinder af år ved trævækst, løvfald, græs og gødning fra dyrene, der færdedes på jorden. Kulstof er bundet via kvælstof fra luften, fotosyntese, rødder og omsætning af plantemateriale. Hvis der ikke fjernes organisk materiale fra jorden, og der er næringsstoffer til stede, vil kulstof bindes og humusindholdet stige i jorden.

Det var først efter, at vi begyndte at fjerne afgrøder og slagte dyrene og sælge produkterne ud af bedrifterne – og endnu værre – efter vi begyndte at eksportere 2/3 af produktionen, at det begyndte at gå galt med humusindholdet. Heldigvis fandt en tysk videnskabsmand Fritz Haber ud af at hente kvælstof ud af atmosfæren (Haber-Bosch processen) i 1910. Ellers var det gået helt galt.

Men opfindelsen af den ”kunstige” kvælstofgødning øgede nedbrydningen af humus, først og fremmest fordi, der ikke blev tilført tilsvarende andre næringsstoffer. Der var derfor et konstant underskud af næringsstoffer i forhold til produktionen, som først blev indhentet i firserne, lige inden politikerne begyndte at begrænse næringsstoftilførslen til afgrøderne – uden hensyn til de stigende udbytter – og det nødvendige i, at ikke kun gøde efter planternes behov, men også gøde jorden for at vedligeholde humusindholdet.

Vi halter stadig bagefter

Selv med de nye kvælstofnormer undergødsker vi jorden og fjerner humus. Selv med gødning efter ligevægt vil der være et underskud, medmindre vi gør en særlig indsats for at passe på humusindholdet.

Dexter ratio viser humusindhold i forhold til lerindholdet

De områder med den bedste jord har alt andet lige også det laveste Dextertal. Hvorfor? Fordi når der høstes godt, fjernes der mere humus på de bedste jorde, da det hidtil ikke har været muligt at tilføre den mængde kvælstof, som planterne skal bruge for at høste udbytterne. Så har planterne kun den mulighed at hente kvælstof fra jordpuljen i form af humus.

Nye planteværnsmidler har forstærket denne tendens, da potentialet er steget, uden at muligheden for at tilføre ekstra kvælstof har været til stede.

Jo lavere jo bedre. Hvis Dexterindex kommer over 10, koster det udbytte i forhold til det optimale.

Igennem århundreder er humusindholdet blevet nedbrudt i hele Østdanmark – hvorimod regnorme, mikroorganismer og husdyrgødning har fastholdt humusindholdet i Vestdanmark. Tabet af humus er blevet forstærket af undergødskningen de seneste 30 år. Men inden da var nedbrydningen begyndt.

Hvad kan jeg gøre for at øge humus

Man har undersøgt tre bedriftstyper med forskellig driftsform – og resultaterne er forbavsende.

Landmand 1 dyrker sin jord pløjefrit i mark a og b, men ikke mark c, som han lige har erhvervet. Læg mærke til at humusindholdet er væsentligt højere i 0-5 cm, hvorimod det er tilsvarende landmand 5 fra 5-25 cm dybde. Landmand 5 holder sit Dexter indeks lige omkring de kritiske 10 ved at have frøgræs inde i sædskifter, som traditionelt har et stort rodnet.

Landmand 7 kører et intensivt kornsædskifte, hvor halmen fjernes.

Feriekalender – AgroPro Danmark

Et rørende mirakel

De fleste har nok hørt om AI, eller på dansk: Kunstig Intelligens. Der er mange meninger om redskabet. Jeg bruger AI jævnligt i form af Chat GBT.

Vores gode medarbejder Rasmus Møller lider af ALS, som gør, at han stort ikke kan røre kroppen. Men det indvendige af hovedet fungerer bedre end hos de fleste af os. Det misbruger vi på det groveste i AgroPro Danmark. Vi sætter ham til alle mulige mærkelige ting, som han ikke skal bruge kroppen til.

Nu har Rasmus fundet ud af, at ved hjælp af AI kan han læse ProMemo Podcast op!!! Han har ikke længere et talesprog, men ved hjælp af AI og hans tidligere aktiviteter på Facebook (tjek lige ”Kloakministeriet”) i form af blandt andet videoer, er hans tidligere stemme blevet ’genskabt’.

Det har vi testet. Første gang ProMemo 346 fra d. 12.juli. Det gik godt. Der er små fejl i udtale.

Sidste uge (ProMemo 351) var anden gang, hvor Rasmus vikarierer for Mads, der er på ferie. Denne uge er så tredje gang, hvor Rasmus indtaler ProMemo Podcast (352).

Rasmus vil være vores Podcast-oplæser fremover. Bær over med små betoninger, der ikke sidder helt i skabet. Glæd dig i stedet over, at det kan lade sig gøre. Jeg er rørt og stolt, hver gang jeg hører Rasmus’ stemme.