ProMemo 381, udgivet 13. marts 2026

Temabilledet denne uge er fra marker med vinterhavre. Heldigvis har vinterhavremarkerne overlevet alle steder – selv på udsatte skråninger. Ovennævnte vinterhavremarker er til fremavl – med et pristillæg i forhold til vinterhvede. Så det er en afgrøde, hvor afregningsprisen er sikret.

Dette ProMemo indeholder bl.a. (gå direkte til et af emnerne ved at trykke på linjen):

• Bladribbesnudebillen er landet..
• Så er der bekæmpelsesbehov i vinterrapsen
• Vinterhavren har overvintret fint
• Gæssene har været hårde ved vinterrapsen, da der var sne på markerne
• Aktuelle behandlinger i de overvintrende afgrøder
• Udsædsmængder uge 12
• Læhegn – længe leve
  
  • Skovplantning – hvorfor ikke læhegn?
• Praktikerens hjørne
• Redaktørens fagpolitiske hjørne

Bladribbesnudebillen er landet..

.. og der skal derfor behandles alle steder inden for de næste 10 dage

Lad være med at gå og kigge efter den. Det er sværere at se bladribbesnudebillen end at finde en nål i en høstak. Stol på vores varsling. At du ikke har set billen, er ingen garanti for, at den ikke er der. Tværtimod er det falsk tryghed.

Så er der bekæmpelsesbehov i vinterrapsen

Bladribbesnudebillens larve er et dyrt bekendtskab. Det ved vi fra tidligere. Derfor er vi også superfokuseret på dem – og nu er den her. De fleste steder er forholdene for flyvning ind i rapsmarkerne nu til stede: 2 dage med 12 graders varme. Det nordlige Jylland er nok ikke helt oppe på temperaturen endnu, men det kommer inden for de næste dage.

Du kan ikke se eller finde billen. Det er umuligt, medmindre du ligger ude i marken og roder rundt. Og så er det alligevel umuligt. Så i dette tilfælde skal du stole på os og ikke på dine egne øjne. Du kan ikke forebygge billen. Den skal rammes, når den er der. Så de, som sprøjtede i sidste uge, har nok ikke fået nogen virkning.

Derfor bruger vi det tyske varslingssystem, som viser os, at der skal sprøjtes NU.

Vi spøger ikke med bladribbesnudebillen

Hvis ikke du sprøjter mod bladribbesnudebillen, kan dine rapsstængler se sådan ud, når den er i blomst. Det siger sig selv, at det kan rapsen ikke lide.

Landsforsøgene viser 300-500 kg merudbytte for bekæmpelse af bladribbesnudebillen

I praksis er det nok nærmere 500-1.000 kg, hvilket stemmer overens med vores egne erfaringer.

Bladribbesnudebillen er uden sammenligning det mest udbyttebegrænsende insekt.

Brug:

0,2 Lamdex eller

0,1 KaisoSorbie eller

0,14 Teppeki

Mospilan må kun anvendes mod glimmerbøsser (men det kan være svært at skelne).

Vinterhavren har overvintret fint

I de marker, som vi kommer i, har vinterhavren overlevet fint. Nogle steder er markerne noget visne, men det ser ud som om, planterne overlever og sætter nye rødder alle steder. Udfordringen med vinterhavre er, at der ikke er meget, vi kan behandle lovligt med. Lige nu ser det dog meget lovende ud, og så er der en sandsynlighed for, at de kan klare sig selv. Det er vigtigt at gøde vinterhavren færdig hurtigst muligt, så den busker sig – og derved kan konkurrere med det meste ukrudt. Vi har pt ikke registreret nogle svampe, som der skal behandles mod.

Afgrødernes svar på vildanden: Vinterært

Man siger om vildanden, at den på overfladen kan være helt rolig, men at den samtidig pisker af sted under vandet.

Tilsvarende med vinterærterne. Der sker ikke meget over jorden. Ærterne er dårligt nok kommet af jorden endnu. Men under overfladen sætter den masser af rødder. Knoldbakterierne er begyndt at udvikle sig på hovedroden, men endnu ikke på siderødderne. Det kommer, når jordtemperaturen stiger.

Det er svært at se, at det er en ærtemark, før man bukker sig ned og eventuelt graver nogle planter op. Marken her er sået for sent i november.

Optimalt tidspunkt for såning af vinterærter er ultimo september/primo oktober. Det giver ærterne mulighed for at udvikle knoldbakterierne, mens det er varmt – og det er noget, som efterfølgende hjælper dem i gang i foråret.

Stort rodnet trods den lave jordtemperatur. Over jorden er ærterne næsten ikke til at se.

Gæssene har været hårde ved vinterrapsen, da der var sne på markerne

De fleste steder står der flotte vinterrapsmarker. Men i områder, der kæmper med gæs, er vinterrapsen udfordret, da det er den eneste afgrøde, der stak op over sneen.

Det ser trist ud, men marken overlever og skal gødes færdig nu.

Rapsgrubberne gør det godt, hvis man kan trække i den store dybde

Du ved ikke, hvordan rapsen har det, før den er gravet op. Vi oplever mange slags rødder. Ofte er det dybden på jordbehandlingen/grubningen før såning af rapsen, der bestemmer roddybden. Erfaringen er fra Polen, hvor vi er begyndt at så raps med en Hewa rapsgrubber. Der køres i 35 cm dybde, og vi har aldrig tidligere kunnet komme ned i den dybde – selv ikke med et knækstyret bæltedyr foran. Den dybgående jordbehandling vil medvirke til en flerårig effekt.

Rapsplanten har nydt godt at den dybe behandling med Hewa grubberen. Pæleroden er nede i 35 cm dybde og forbi pløjesålen.

Hvorfor må Kerb ikke anvendes før 1. november?

Nedenstående billede viser en raps, der var ved at gro helt sammen med væselhale. Da kun Kerb har effekt mod væselhale, valgte vi at behandle marken med Kerb – sammen med Belkar og Architect. Effekten var fantastisk. Ikke én væselhale overlevede, og planterne står nu store og flotte – dog uens og spredt, men Kerb’en har gjort, at marken overlevede. Alternativt skulle den have været taget op nu.

Super effekt af Kerb, behandlet på et tidligt tidspunkt.

Aktuelle behandlinger i de overvintrende afgrøder

Ud over bekæmpelsen af bladribbesnudebillen er der ikke mange behandlinger i de overvintrende afgrøder lige nu. Pictor Active må ikke anvendes på det nuværende vækststadie, så den venter. Men insektmidlerne mod bladribbesnudebillen suppleres med 1 liter Bor + 0,5  liter Bor Additiv.

Vi ser meget lidt eller intet ukrudt efter behandlingerne på sort jord i efteråret. Det er for tidligt at vurdere, om vi helt kan undgå det. Der er ikke mange svampe oven på vinteren, lige som det er for tidligt at vækstregulere vintersæden.

Brug tiden på gødskning og såning. Hvis ikke du kan så endnu, kan du med fordel køre noget mere gødning ud. Så er planterne velforsynet, hvis vi løber ind i en forårstørke, som vi ofte gør.

Udsædsmængder uge 12

Den kommende uge ser lovende ud vejrmæssigt, så der vil blive sået meget, hvilket er afgørende for et godt udbytte. Herunder udsædsskema for den kommende uge – beregnet ud fra 90 % markspiring.

Læhegn – længe leve

Vores kollega Rasmus kørte flishugger for 15 år siden i læhegnsudtynding for Hedeselskabet. Her fortalte man ham, at et velfungerende læhegn kontra et dårligt fungerende læhegn svarede til at flytte klimagrænsen 400 km sydpå. Det er god viden at skrive bag øret (eller et sted hvor man kan se det).

Alligevel bliver læhegn rask væk sløjfet og kørt væk – i rationaliseringens hellige navn. Store effektive marker uden irriterende forhindringer, der kan skade sprøjtebommen eller tømmesneglen på mejetærskeren, er ofte årsagen. Men måske er det ved at være tiden at tænke om igen?

Har vi tænkt over det? Læhegn findes flere steder i landet, hvor der tidligere var risiko for muldflugt/sandstorm. De grønne marker hele året har dog til dels fjernet denne risiko, men der er andre årsager til at bevare/plante læhegn:

• Læhegn øger temperaturen om foråret
• Læhegn fjerner til dels risiko for afdrift ved sprøjtning
• Læhegn nedsætter vindfølsomhed ved spredning af f.eks. urea og kalk
• Læhegn giver en bedre biodiversitet for fugle og dyr
• Læhegn bryder monotone landskaber – specielt i helt flade områder
• Læhegn er bedre skjulesteder for lærker, agerhøns og andre fugle samt forskellige musearter, der nyder beskyttelse mod den stigende mængde rovfugle

Hvad der umiddelbart kan synes som irriterende forhindringer for den rationelle planteavler, kan faktisk vendes til en fordel. Samtidig er læhegn pæne at kigge på, hvis de bliver passet. Og det er det væsentligste budskab i denne artikel.

Læhegn klæder landskabet og øger goodwill og forståelse. Det kan vi ikke få for meget af. De blomstrende og duftende arter tager toppen af gylledunsten. Samtidig har de glæde af ammoniakken.

Læhegn skal passes og plejes

Hvis læhegnet skal have en funktion i forhold til ovenstående fordele, skal det passes. Hvis læhegnet har fået lov til at gro vildt, vil det løbe i vejret og blive åbent for neden. Et sådan læhegn skal skæres helt ned til jorden, så det skyder fra bunden og bliver tæt igen.

Gamle læhegn skal skæres ned til jorden, så de kan buske sig forfra. Eventuelle huller i læhegnet skal plantes efter.

Englænderne holder ’hække’

De af os, der har været i England, har bemærket de mange hække/læbælter, der er rundt om markerne. Det er smukt (selv om det er besværligt at se markerne fra vejen). Englænderne går virkelig op i at passe hækkene, så de er tætte og smukke.

Læhegn i England spiller en afgørende rolle for landskabet, biodiversiteten og klimaet. Her er de vigtigste punkter baseret på nyere udviklinger:

• Massiv plantning for klima og natur: I det sydvestlige England er der igangsat store projekter, hvor landmænd foræres tusindvis af træer til etablering af nye læhegn. Dette er for at styrke biodiversiteten og binde CO₂
• Karakteristiske landskabstræk: Englands vejkanter og landbrugsområder er kendt for at have meget store, gamle og artsrige læhegn, der fungerer som vigtige biotoper (levesteder for vilde dyr og planter)
• Støtteordninger: Engelske landmænd kan modtage tilskud til at etablere nye læhegn med projekter, der dækker tusinder af kilometer af nye beplantninger.
• Funktion: Læhegnene fungerer ikke kun som vindbeskyttelse for afgrøderne. De fungerer også  som skel, vildtlevesteder og visuelle elementer i det engelske landskab.

Læhegn på Fyn og i Sønderjylland

Der er store forskelle på, hvor der er traditioner for læhegn i Danmark. På Fyn og i Sønderjylland er det almindeligt at have læhegn rundt om markerne og langs de små veje. Mange steder bliver de plejet flot og regelmæssigt.

Når man siger ’Fyn er fin’, skyldes det ikke mindst de mange læhegn – og i Sønderjylland er levende hegn en del af den sønderjyske kulturhistorie og landskabsstruktur.

Sådan plejer du dit læhegn

Videoen fra Dalgas (der er ejet af Hedeselskabet), som vi linker til herunder, viser hvordan, du plejer dit læhegn. Brug under to minutter på at se den:

Skovplantning – hvorfor ikke læhegn?

Ifølge Den grønne Trepart skal der etableres skov. 250.000 ha ny skov i Danmark frem mod 2045. Dette svarer til et areal på størrelse med Bornholm og Lolland-Falster tilsammen. Der er tale om landbrugsområder, der skal plantes skov på. Men der ydes også tilskud til læhegn som en del af aftalen. Der ydes tilskud på 75.500 kr./ha til skovrejsning samtidig med, at EU-præmien fastholdes. Det vil sige, at hvis du planter læhegn på landbrugsjord, kan du oppebære tilskuddet på arealerne – og samtidig opnå førnævnte fordele.

Selv om jeg hader Den grønne Trepart, er her dog noget med lidt fornuft i (bare rolig – jeg er ikke blevet syg eller svag). Hvis der etableres læhegn på 5 meter for hver 20 ha, svarer det til 2,5 % af det samlede landbrugsareal. Dette svarer til 60.000 ha med EU præmie og uden at genere landbrugsproduktionen væsentligt. Fordelene ved læbælterne vil nemt tjene de 2,5 % ind, som læbælterne lægger beslag på, og samtidig får du dækket omkostningerne til at plante læbælterne. Og så har du sparet op på goodwillkontoen – noget der er god brug for i denne tid.

Nyetableret læbælte igennem en stor mark.

Man skal lige vænne sig til tanken og synet. Når det så er sagt, er der mange fordele ved læhegn/bælter. Blomstrende og duftende buske/træer samt planter, der bærer frugt, nødder og bær, skal foretrækkes.

Praktikerens hjørne

Vi har netop lagt marts måneds ”Praktikerens hjørne” på hjemmesiden. Det hedder ”Såmaskinen – grundlaget for næste høst”, og det går i dybden med

• gennemgangen af såmaskinen, før vi kører i marken
• sådybde
• fart
• tilstopning af slanger

og flere andre emner.

Find udgaven under ”For abonnenter” (hvor du også kan finde tidligere udgaver), eller klik på linket her:

Såmaskinen – grundlaget for næste høst

Vi oplever en stor interesse for ”Praktikerens hjørne”. Husk at du kan udprinte det og lægge det i frokoststuen, på kontoret eller uddele det på personalemødet.

”Praktikerens hjørne” er en del af dit ProMemo-abonnement. Har du medarbejdere, der står med ”værktøjet i hånden” til dagligt, så kan vi sende det direkte til vedkommendes mailadresse. Skriv til os på webmaster@agropro.dk og oplys CVR-nr. og din medarbejders fulde navn og mailadresse. Så klarer vi resten.

Redaktørens fagpolitiske hjørne

v/ Vagn Lundsteen

Klage til TV2 over forkert brugt billede i ’topmøde’

T.v. det manipulerede kort over drikkevandsboringer med nitrat. T.h. det rigtige kort fra GEUS.

Søndag d. 10. marts blev der afholdt ”topmøde”-debat mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Under debatten blev der fremlagt et kort, der tilsyneladende skulle være et kort over nitratforekomster i danske drikkevandsboringer, der har et indhold over grænseværdien. Jeg kunne se, at det var et forkert kort – og ikke et autoriseret kort. Jeg skrev med det samme til TV2 og meddelte dem, at det var et forkert kort. Samtidig vedhæftede jeg det rigtige kort (fra GEUS), der viser nitratforekomster over grænseværdien. TV2 skrev tilbage, at det ville de se på og komme tilbage. Det gjorde de aldrig.

Næste morgen skrev jeg til Venstres sekretariat omkring sagen. Jeg bad dem gøre TV2 opmærksom fejlen. Efter to dage kom de tilbage med svar fra TV2 om, at det var rigtigt, at det var et forkert kort.

Torsdag d. 12. marts så jeg så, at Landbrug & Fødevarer bragte en artikel om fejlen. Jeg ved ikke, om de har klaget over denne. Jeg ved heller ikke, om Bæredygtigt Landbrug har klaget.

Det er dog særdeles vigtigt, at der tages hånd om den misinformation, der hele tiden foregår. Som menigmand har jeg kun en lille indflydelse. Derfor er det vigtigt, at organisationerne hver gang bider medier og politikere i ’haserne’, når de fremkommer med forkerte påstande.

Mere om pesticider

Ifølge FFGB (Foreningen For GrundvandsBeskyttelse) er ingen drikkevandsboringer sløjfet som følge af dyrkning i landbruget i perioden 2000-2020.

Jeg har desværre ikke tal for 2020-2025 (kilde: ffgb.dk).

Hvad er forskellen på lukning og sløjfning?

Forskellen mellem lukkede og sløjfede vandboringer ligger i, om boringen stadig eksisterer og er sikret, eller om den permanent er nedlagt og fyldt op.

1. Lukket boring

En lukket boring er en boring, der ikke længere anvendes, men som stadig fysisk eksisterer i jorden.

Typiske kendetegn:

• Pumpen er fjernet eller taget ud af drift
• Brøndhovedet er afproppet eller dækket
• Boringen kan i princippet tages i brug igen
• Den er ikke nødvendigvis fyldt op hele vejen

Formålet er ofte:

• midlertidig lukning
• reserveboring
• afventning af beslutning om sløjfning

Problem:

• Hvis den ikke er korrekt sikret, kan den blive en direkte transportvej for pesticider, nitrat eller bakterier til grundvandet.

2. Sløjfet boring

En sløjfet boring er en permanent nedlagt boring.

Det betyder, at:

• boringen er fyldt op fra bund til top, typisk med bentonit, cement eller sand/grus
• filterrør og forerør er fjernet eller/efterladt og forseglet
• forbindelsen mellem jordlag og grundvand er lukket permanent

Formålet er, at:

• forhindre forurening af grundvandsmagasiner
• at fjerne gamle boringsveje mellem jordlag

Kort sagt

Status i Danmark

Der findes mange tusinde gamle boringer i Danmark, især fra:

• gamle gårdbrønde
• tidligere markvandingsboringer
• nedlagte vandværksboringer

Miljømyndighederne betragter ikke-sløjfede gamle boringer som en af de største punktkilder til grundvandsforurening, fordi de kan fungere som ”motorvej” for stoffer ned til magasinet.

Antal boringer og brønde i Danmark

• Registrerede boringer og brønde (ifølge Jupiter-databasen, GEUS):
  
  • ca. 300.000 – 350.000

Dette tal inkluderer vandværksboringer, markvandingsboringer, pejleboringer m.m.

• Uregistrerede gamle boringer og brønde (et skøn):
  
  • ca. 100.000 – 200.000, især:
    • gamle gårdbrønde før vandværksudbygningen (1950-1970)
    • små markvandingsboringer (1960-1980)
    • håndgravede brønde

Mange af disse er ikke korrekt sløjfet.

Hvor mange er sløjfet korrekt?

Svaret varierer, men undersøgelser fra bl.a. GEUS og regionerne viser, at:

• en betydelig del af gamle boringer ikke er dokumenteret sløjfet
  
  • i nogle landbrugsområder vurderes 30-50 % af gamle gårdbrønde stadig at eksistere i jorden.

Betydning for pesticidfund

Hydrogeologisk set kan gamle boringer fungere som vertikale genveje mellem jordlag.

Typiske effekter:

• Hurtig transport. Vand kan løbe langs forerør eller i hulrum
• Omgår naturlig filtrering. Lerlag og andre beskyttende lag bypasses
• Lokale hotspots. Pesticider, bakterier eller nitrat kan nå dybere magasiner

Flere danske undersøgelser konkluderer, at:

• gamle boringer kan være en væsentlig lokal årsag til fund i ellers beskyttede magasiner, især hvor der er sandede lag eller utætte forerør

Det er dog vigtigt også at notere:

• Der findes ikke et nationalt procenttal, der siger f.eks. “x % af pesticidfund skyldes gamle boringer”
• Det er stedafhængigt

Eksempel fra undersøgelser

I enkelte feltstudier (bl.a. GEUS-projekter om boringsintegritet) konstateres, at:

• pesticider kunne spores i boringer, hvor konstruktionen var utæt
• koncentrationer faldt markant, når boringen blev sløjfet korrekt.

Typiske tegn på en gammel uopdaget boring

Synlige tegn. Det kan være:

• betonring i gårdsplads
• jernrør i mark
• gamle pumpehuse
• dæksel i markskel

Usynlige tegn. Mange boringer ligger stadig under:

• staldgulve
• gårdspladser
• gamle haver

Kort konklusion omkring boringer og brønde

• Danmark har sandsynligvis 400.000-500.000 boringer/brønde i alt
• 100.000-200.000 kan være uregistrerede eller ikke korrekt sløjfet
• Der kan lokalt være en vigtig transportvej for pesticider og nitrat ned til grundvandet

Nedenfor ses et danmarkskort med vandboringer med mere end 0,1 mikrogram/liter pesticid (grænseværdi). Det viser tydeligt, hvorfra pesticiderne kommer.

Hyppigste pesticidfund i drikkevandsboringer:

Triazoler

Triazoler udgør en stor del af stofferne i målingerne med > 0,1 mikrogram/liter vand.

Triazoler anvendes i mange andre produkter end landbrugspesticider. Kemisk er triazoler en stor gruppe azolforbindelser, som virker ved at hæmme svampes ergosterol-syntese (CYP51-hæmning). Derfor bruges triazoler bredt som antimykotika og materialebeskyttelse.

Nedenfor er de vigtigste anvendelser af triazoler udenfor landbruget:

1. Medicin (human- og veterinærmedicin)

Flere af de mest anvendte svampemidler i medicin er triazoler. Følgende bruges på hospitaler og i klinisk behandling.

2. Byggematerialer og maling

Triazoler bruges også til at forhindre svampe- og algevækst i materialer:

• facade- og tagmaling
• træbeskyttelse
• imprægneringsmidler
• fugemasser

Eksempler på aktive stoffer:

• tebuconazol
• propiconazol
• cyproconazol

Her virker de som materialekonserveringsmidler.

3. Tekstiler og læder

For at forhindre skimmel under transport og lagring kan triazoler bruges i:

• tekstilbehandling
• læder
• sko
• presenninger

4. Industrielle kølevandssystemer

Nogle triazol-derivater anvendes til:

• biofilm-kontrol
• svampevækst i industrielle vandkredsløb

5. Konserveringsmidler i produkter

Triazoler kan også indgå i:

• lim
• byggeskum
• plast
• coatings

Hvor stor en del af triazoler er ikke landbrug?

Globalt vurderer man groft:

• landbrug: ca. 70–85 %
• andre anvendelser (medicin, materialer m.m.): ca. 15–30 %

Triazoler findes i mindst fem store sektorer:

1. landbrug (fungicider i afgrøder)
2. medicin
3. maling og byggematerialer
4. tekstil/læder
5. industrielle systemer

Samlet konklusion

• Ingen drikkevandsboringer er sløjfet i perioden 2000-2020
• Områderne omkring de store byer har flest boringer med indhold over grænseværdi
• Pesticider kommer fra andet end landbruget (træbeskyttelse, byggematerialer, medicin)

AgroPro Danmark gør dig klogere

“Jeg vidste ikke, at der var så meget, jeg ikke vidste!” Dette er et citat fra kunde. Husk også:

• Brug vores viden til at præge debatten. Der er brug for alle, der kan!
• De, som har evnen, har også forpligtelsen!
• Der kommer ikke nogen og redder dig. Red dig selv!