Mit navn er Rasmus Møller.
Jeg er født i 1980, og jeg er opvokset på Norddjursland, hvor min mor giftede sig med en landmand, da jeg var 5 år gammel. Min stedfar og jeg var uadskillelige, og jeg fik den vej igennem en kæmpe interesse for landbruget. Min stedfar drev 110 ha, og han havde en svineproduktion på 350 søer med delvist slagtesvin og salg af 30 kg’s grise. I slutningen af 80’erne indførte vi E-kontrol via EDB, hvilket var meget nyt dengang.
Ægteskabet mellem min mor og stedfar sluttede, da jeg var 14 år. Jeg fik tilbuddet om at blive boende hos min stedfar, da man godt kunne se, at jeg ville gå i stykker, hvis man tog landbruget fra mig. Dette takkede jeg JA til. Det var en hård tid for min mor, men jeg er evigt taknemlig over, at jeg måtte blive boende, da landbruget var/er lige så vigtigt for mig som det at trække vejret.
Jeg var i løbet af min barndom ikke et sekund i tvivl om, hvilken uddannelsesmæssig retning jeg skulle vælge, og efter endt efterskoleophold begyndte jeg på Kalø Landbrugsskole i august 1997.
Nye tider, nye muligheder
1. januar 2000 blev mit barndomshjem solgt, da min stedfar – efter 22 år som selvstændig landmand – var kørt træt i bureaukrati og skøre regler. Han valgte et nyt liv som selvstændig kloakmester og bosatte sig lidt uden for Skanderborg. Ved et tilfælde blev jeg ansat ved den nye ejer af mit barndomshjem i foråret 2000. Det var en spændende tid men også en hård tid. Ejeren og jeg skulle passe tre mands arbejde, da økonomien ikke tillod det nødvendige mandskab.
I juni 2001 måtte jeg kaste håndklædet i ringen pga. arbejdspresset, og jeg stod uden arbejde lige op til høst. Det eneste job, jeg kunne finde, var et høstmedhjælperjob ved Christiansfeld i Sønderjylland. Det var meget langt væk hjemmefra, men da stillingen kun var to måneder, tog jeg chancen. Det viste sig at være en arbejdsplads, jeg havde tilknytning til i 5 år. Jeg fik bl.a. færdiggjort min driftsleder-uddannelse på Byholm Landbrugsskole i den periode. I 2002 købte jeg hus lidt uden for Christiansfeld, og i 2003 fik jeg et CVR-nr. og købte en rendegraver. Livet som selvstændig så sin spæde start ved siden af arbejdet i landbruget.
Livet som selvstændig
Jeg har altid drømt om at blive selvstændig planteavler, da planteavl altid har været min store passion. Men de høje etableringsomkostninger og udsigten til en usikker fremtid gjorde, at jeg satsede på en karriere som selvstændig entreprenør. I 2006 tilbød min stedfar mig at komme i mesterlære hos ham, da han havde rigeligt at se til med beton og kloakeringsopgaver. Det blev en meget lærerig tid, hvor jeg fik masser af kompetencer. Dog kunne jeg tydeligt mærke, at landbruget skulle være en del af mit liv, og efter mange forskellige oplevelser i entreprenørbranchen blev mit arbejdsliv en kombination af landbrug og entreprenør.
I landbruget fandt jeg et lille planteavlsbrug på 140 ha, hvor ejeren var beskæftiget i anden branche. Dette gjorde, at jeg fik en driftsleder-stilling, der næsten oplevedes, som var det mit eget landbrug. Når landbruget ikke krævede min opmærksomhed, beskæftigede jeg mig som freelance i entreprenørbranchen.
Kone, børn og Kloakminister
I dag er jeg gift med Louise, og vi har 3 hjemmeboende børn i den skønne by Haderslev. I min fritid sætter jeg stor pris på at være sammen med familien og mine venner. En anden passion, jeg har taget med mig fra efterskolen, er musik. Jeg har brugt mange timer rundt omkring i Danmark på de små scener – både som forsanger i bands og som solo med min guitar og sang.
På min musikalske rejse løb jeg ind i min gode ven Tobias. Han fik mig overtalt til at prøve kræfter med revy, da han selv var aktiv skuespiller i Ødis-revyen syd for Kolding. Det blev starten på et unikt venskab, der senere bød på fødslen af Kloakministeriet. Med Tobias som kloakmester og jeg som landmand bankede begge vores hjerter for de faglige uddannelser, og det var det, vi satte fokus på i Kloakministeriet.
Når sygdom banker på
5. maj 2022 fik jeg diagnosen ALS. ALS er en sygdom, der afbryder kontakten mellem hjerne og muskler – for til sidst at umuliggøre det at trække vejret selv. Lægerne kalder sygdommen uhelbredelig, men den køber jeg ikke. Biologien tillader ikke, at noget er uhelbredeligt / unedbrydeligt. Det ved jeg som landmand. Det ændrer dog ikke ved, at jeg er begrænset rent fysisk, hvilket har betydet, at jeg har måttet sadle om rent arbejdsmæssig. Da jeg fik diagnosen, blev jeg bedt om at gå hjem og foretage mig mindst muligt – for at spare den energi, jeg havde tilbage. Det var et rigtigt dårligt råd, som jeg hurtigt valgte IKKE at efterleve.
Jeg lavede et jobopslag på Facebook, og her henvendte Mads Lassen fra AgroPro Danmark sig. Jeg har været med i en erfagruppe, hvor AgroPro Danmark stod for rådgivningen, så jeg er bekendt med deres værdier, hvilket passer perfekt ind i måden, jeg selv driver landbrug på.
I AgroPro Danmark får jeg lov til at rode med mange forskellige administrative opgaver, der holder mig up to date med min store passion: Landbruget – og det er jeg meget taknemlig for.