Mit navn er Magnus Jensby Krejberg.
Jeg er født d. 3. juli 1999 på øen Mors, hvor jeg er opvokset i en landbrugsfamilie.
Min far købte i år 2000 Outrup Maskinstation på Mors, hvilket bl.a. hurtigt betød, at der blev installeret en barnestol i diverse traktorer på maskinstationen. Landbruget har derfor været en stor del af min opvækst. Ved siden af maskinstationen havde min far et landbrug med 30 hektar og en lille flok Angus-køer, som også skulle passes.
Landmand
Da jeg fyldte 16 år, startede jeg på Morsø Landbrugsskole på det første hold EUX Landmænd. Vi var 15 i klassen, og halvdelen af tiden foregik på Thisted Gymnasium. Efter det første år, da grundforløbet skulle afsluttes, var 14 ud af de 15 i EUX-klassen faldet fra, og jeg gennemførte som den eneste EUX-elev grundforløbet.
I forbindelse med min uddannelse blev jeg elev i marken hos Niels-Bertel Klausen, der var i færd med et generationsskifte med sin far, Martin Klausen på Mors. De drev i fællesskab en planteavl på 550 hektar. Her tilbragte jeg hele min elevtid i forbindelse med landbrugsskolen. Det viste sig at blive en meget lærerig tid for mig, da jeg blev inddraget i både stort og småt, når jeg var i marken med far og søn.
Efter første elevperiode tog jeg til Asmildkloster Landbrugsskole for at fortsætte mit EUX-forløb, hvilket gav mig en klasse fuld af mennesker, der var lige så interesserede i landbrug og planteavl som jeg selv. Dette viste sig at blive et stort og godt netværk fyldt med venner og sparring til fremtiden.
Australien
Da jeg var færdig på landbrugsskolen, skulle jeg ud at rejse, og jeg tog til Australien. Her kom jeg med på et høsthold med otte danskere, hvor vi høstede i fem måneder. I den periode fandt jeg hurtigt ud af, hvor luksuriøst det er at kunne ringe til en mekaniker i Danmark fremfor, at der bliver smidt en rem til en mejetærsker ud af et fly. Tiden i Australien bragte også mange nye nysgerrigheder inden for planteavl, når man f.eks. høstede nye afgrøder som sorghum og linser.
Jeg havde i løbet af sæsonen hjulpet en farm, der drev planteavl lidt utraditionelt i forhold til andre australske landmænd. Farmen hed Coolibah Plains og kørte med tyske Horsch-maskiner. De havde 400 hektar med cirkelvander, og jeg husker tydeligt, at jeg sendte en video hjem fra Australien, hvor udbyttemåleren stod på 10 tons pr. hektar. Det var ikke det, man normalt forbandt med Australien, selvom det var på østkysten. Her kiggede man meget på, hvordan man drev landbrug i Europa, og man lavede så et mix af dette og australske principper.
Mit ophold på Coolibah Plains sluttede dog ret brat på grund af Corona-udbruddet i Kina. Jeg fløj derfor hjem efter otte måneder på Australiens østkyst. Planen var, at jeg skulle tilbage til Coolibah Plains, når Corona’en havde lagt sig igen, men det viste sig at tage lidt længere tid end forventet.
Konkurrencepløjning
Sideløbende har jeg, siden jeg var 16 år, gået til konkurrencepløjning, hvilket min far og hans to brødre også gjorde. Jeg startede derfor med min farbrors 2-furede Kverneland konkurrenceplov og hans Massey Ferguson 135. Da jeg kom hjem fra Australien, deltog jeg i DM i pløjning og faldt i snak med Jens Iversen, som havde godt gang i hjulene hos Ploveksperten. Jens og jeg kom under DM til at snakke om, hvad jeg skulle lave, når jeg nu ikke kunne komme til Australien pga. Corona. Jens vidste heldigvis godt, hvad jeg skulle lave.
Jeg startede derfor på fuld tid hos Ploveksperten i 2020, indtil jeg i 2021 begyndte på jordbrugsteknologuddannelsen med speciale i planter. Her fortsatte jeg på deltid hos Ploveksperten, indtil jeg færdiggjorde min uddannelse i Aarhus.
Jordbrugsteknolog
Imens jeg læste til jordbrugsteknolog i Aarhus, indgik der to praktikophold i uddannelsen. I det første praktikforløb prøvede jeg kræfter med grovvarebranchen hos Mollerup Mølle, hvor jeg blev tilknyttet deres daværende planteavlsspecialist. Det var en spændende og lærerig oplevelse, men jeg savnede at følge en hel vækstsæson og arbejde med optimering over tid.
Til den længere praktikperiode var jeg derfor meget bevidst i min søgen efter en praktikplads hos en mindre rådgivningsvirksomhed. Jeg endte med at komme i praktik hos en mindre landboforening på Fyn, hvilket virkelig gav mig blod på tanden i forhold til planteavlsrådgivning.
Da jeg var halvvejs gennem praktikken hos landboforeningen, blev jeg efter et par opfordringer tilbudt en fast stilling. Jeg sagde ja til at starte på fuld tid umiddelbart efter min afsluttende eksamen. Her overtog jeg en fuld kundeportefølje bestående af en blanding af små og mellemstore landbrug.
Rådgivning/maskinstation/landmand
Da det blev fastlagt, at jeg skulle arbejde som planteavlsrådgiver, blev det en af mine højeste prioriteter at bevare den praktiske tilgang til planteavlen. Teorien skal spille sammen med virkeligheden. Mit mål har aldrig været at lave flest mulige EU-ansøgninger, men derimod at hjælpe kunderne med at realisere det fulde potentiale i marken. Min jordnære tilgang til rådgivning afspejles også i min fritid, hvor jeg fortsat bruger meget tid i marken. I løbet af sommeren står jeg for en mindre halmforretning under maskinstationens navn, hvor vi høster omkring 2.000 hektar halm. Her er målet at opbygge og fastholde en fast kundekreds, der får leveret et stykke kvalitetsarbejde – også i udfordrende høstår.
I en tid hvor det administrative fylder mere og mere, ser jeg det som endnu vigtigere at holde fast i det plantefaglige fokus.