Ekskursion til Sverige og Polen

Denne uge er sidste chance for tilmelding til ekskursionen til Sverige og Polen d. 2. – 5. juni. Tilmeld dig på mail vtl@agropro.dk.

Har du styr på sprøjtedyserne?

Vi oplever stigende bevågenhed på sprøjtejournaler ved kontrolbesøg. Kontrollen går ikke så meget op i, om du har sprøjtet fysisk efter sprøjterandzoner i marken. Derimod går de meget op i, at sprøjtejournalen er udarbejdet korrekt, og at der er taget højde for randzonerne i registreringen.

Noget andet, som de også går op i, er, om der skrevet en dyse på sprøjtejobs’ne, og om den selvsamme dyse findes på sprøjtebommen. Det nytter ikke noget, at der er skrevet en dyse i planerne, hvis ikke den findes på sprøjtebommen. Så falder hammeren – og den slår hårdt!

Derfor vil vi sikre os, at oplysningerne i din sprøjtejournal er opdateret på dysevalg og registrering af sprøjtefører – og at du bruger en dyse, som passer med sprøjteplanen.

Vi anvender AgroTop HSTD dysen med 90% afdriftsreduktion som standard – men det er selvfølgelig ikke alle, der kører med den.

Send os oplysningerne

Du skal sende os oplysning om, hvilken dyse du anvender og navnet på sprøjteføreren hos dig.

Send oplysningerne til Rasmus på mail rm@agropro.dk, så får vi opdateret din sprøjtejournal hurtigst muligt.

Et andet fokusområde, der bliver kigget på ved et kontrolbesøg, er det behandlede areal, når man anvender midler med afstandskrav til vandløb, §3 og veje og beboelse.

Det er vigtigt, at man nedskriver det behandlede areal ud fra markens totale areal, når man anvender midler med afstandskrav.

I Lov-memo 72, som blev udsendt d. 19/3, kan du læse meget mere om dette emne.

Sprøjteteknik og tidspunkt

Danfoil-brugerne er sat lidt udenfor mht. nedenstående skriv. Alligevel vil vi anbefale alle at læse temanummeret, da der kan være et par godbidder til alle.

Hvornår sprøjter vi optimalt i forhold til de forskellige midler?

Spørgsmålet kan besvares enkelt, men udfordringen er, at vi oftest blander forskellige midler sammen (ukrudt, vækstregulering, svampe og insekter). Det er derfor ofte kompromisser, og det er derfor, vi altid tilsætter additiver, der til dels ophæver eller reducerer forskellene, så midlerne virker optimalt alligevel – trods kompromisser ved udbringningen. Så nedenstående er derfor hovedretningslinjer, alt andet lige.

Ukrudtsmidler

Som hovedregel siger vi, at ukrudtsmidler skal udføres som morgensprøjtning på saftspændte planter. Mindst to timers sol/dagslys efter sprøjtning sikrer optimal indtrængning. Dette gælder for bladoptagelse, f.eks. hormonmidler (Zypar, Starane, Rexade 440, Belkar m.fl.).

Nogle ukrudtsmidler kræver solskin. Det gælder f.eks. Fighter og Roundup, som begge kræver 3 timers solskin for at virke optimalt.

Jordmidler virker bedst ved fugtig jord, det vil sige lige efter såning, efter regn eller om natten, hvor jorden er mest fugtig og binder midlet bedst. Krav til jordfugt kan til dels elimineres ved tilsætning af additiv (f.eks. Kip-R).

Vækstregulering

For vækstregulering gælder samme forhold som for bladukrudtsmidler.

Svampemidler

Svampemidler virker mest optimalt ved udsprøjtning sidst på dagen, specielt i varme perioder om sommeren. Svampemidlerne skal bruge mere tid til indtrængning. Ved sprøjtning om aftenen/natten overholdes dette. Husk at tjekke ozontal, når du bruger svampemidler, især på fanebladet.

Insektmidler

Forholdene omkring insektmidler er ikke så afgørende. Sprøjt når insekterne er der. Varme fremmer dog effekten.

Sprøjteteknik og dyser

Med fare for at gentage os selv, tillader vi os at friske op på emnet – trods tidligere nyhedsbreve med samme emne. Mange skifter sprøjter i disse tider. Der skiftes ofte til større sprøjter, bredere bom og et ønske om at øge hastigheden. Rettidseffekten er vigtig for en optimal effekt af vores dyre planteværnsmidler.  Det gælder derfor om at komme over størst mulige arealer indenfor det optimale tidsrum, som for det meste er mellem kl. 4 om morgen og kl. 9 om formiddagen – eller fra kl. 7 om aftenen til midnat. Med den rette sprøjteteknik bør det for de fleste bedrifter kunne lade sig gøre at sprøjte inden for det optimale tidsrum.

Tre faktorer øger kapaciteten:

1. Hastigheden
2. Vandmængden
3. Bombredden

Nye marksprøjter er lavet til at køre hurtigt. Hvis vi ser på udlandet, er det ikke ualmindeligt med 16-18 km/t. I Australien og Nordamerika køres ofte med 25-30 km/t. For de fleste danske landmænd virker dette voldsomt, men det er bare en vanesag. De, som har kørt stærkt i bil på de tyske motorveje, ved, at man hurtigt vænner sig til det. På samme måde vænner man sig hurtigt til at køre 15-16 km/t med en marksprøjte. Man skal dog være opmærksom på hegn, træer og master, men i disse GPS tider er det kun et spørgsmål om at få sporene ind i faste kørespor. Vi ved, at vi provokerer lidt, men det er nødvendig for at flytte folk. Hellere køre stærkt og nå mest muligt indenfor det optimale sprøjtevindue, end køre 7-8 km/t og være nødt til at gå på kompromis med vind og vejr.

Der sker noget, når du kører stærkt

Hvis du øger hastigheden fra 8 til 16 km/t, øger du kapaciteten til næsten det dobbelte. Dette er ingen større videnskab – men der sker også noget teknisk. Jo langsommere du kører, jo mere væske kommer ned i afgrøden. Jo hurtigere du kører, jo mere kommer i toppen af afgrøden. Så afhængigt af hvor du ønsker sprøjtevæsken placeret, er farten vigtig. Det kan med fordel bruges, når man sprøjter.

Når man kører langsomt, placeres sprøjtevæsken i bunden og på jorden. Når man kører hurtigt, placeres sprøjtevæsken i den øverste del af afgrøden.

Afsætningen ændrer sig med hastigheden

Når man øger hastigheden, afsættes mere i toppen af afgrøden. Det er en fordel ved aksbeskyttelse og andre behandlinger, hvor man ønsker afsætning i toppen af afgrøden. Hvis man derimod ønsker at ramme f.eks. ukrudt i bunden af afgrøden, er det ikke formålstjenligt at køre stærkt. Så kan det være nødvendigt at sænke hastigheden til 6-8 km/t.

Store eller små væskemængder?

Lige siden vi forlod den gamle 4110-14 fladsprededyse, har debatten været omkring væskemængder. Der er modsatrettede interesser mellem fabrikanter og forbrugerne. Fabrikanterne vil gerne overbevise om behovet for store væskemængder for at retfærdiggøre større sprøjter med større tankkapaciteter. Landmanden har en modsat interesse. Her drejer det sig om at få mest mulig kapacitet for færrest penge.

Det er derfor på tide at analysere, hvad der er ret og vrang omkring væskemængder. Lad os starte med konklusionen.

Der er lavet mange forsøg og afprøvninger. De viser det, som man vil have dem til at vise. Danske forsøg med væskemængder er lavet midt på dagen. Det er ikke en påstand. Det er udtalelser fra forsøgsmedarbejdere, der har udført forsøgene. Derfor kommer danske forsøg frem til, at væskemængder på 200 liter er bedre end 100 liter.

Omvendt var vi på besøg på Flakkebjerg forsøgsstation for nogle år siden. Der udtalte Lise Nistrup, at væskemængden er ligegyldig for effekten af svampemidler. Efterfølgende har forsøg på Flakkebjerg vist, at nogle midler, især svampemidler, virker bedre ved lave væskemængder – hvilket fik Ghita Nielsen til at udtale, at man ikke mistede noget ved at bruge store væskemængder! (Jo, penge og tid (red.)).

Ukrudtsmidler som Glyfosat, Agil, Focus Ultra, Belkar, Zypar m.fl. virker bedst ved lave væskemængder – især hvis de sprøjtes om morgenen.

Sprøjtetidspunktet er vigtigere end væskemængden

Tyske forsøg udført over seks år – hermed den mest statistisk sikre afprøvning.

• Hvis man kører midt på dagen, skal man anvende min. 200 liter væske/ha og køre max. 8 km/t.
• Hvis man kører om aftenen, er det ligegyldigt, om man anvender 100 eller 200 liter væske/ha og ligegyldigt, om man kører 8 elle 16 km/t.
• Hvis man kører tidligt om natten eller morgenen, er effekten størst ved 100 liter væske og 16 km/t.

Herunder forslag til væskemængder på baggrund af tyske forsøgsresultater:

Dobbelt så langt og dobbelt så stærkt

• Hvis man kører 16 km/t med 100 liter væske/ha med en 5.000 liter sprøjte og en 24 meter bom, har man sprøjtet 50 hektar på 100 minutter (med en vende-/spildtid på 20 %).
• Hvis man kører 8 km/t med 200 liter væske/ha med samme sprøjte/bom, har man kun sprøjtet 25 hektar på samme tid. Når man skal sprøjte 50 hektar, skal der en sprøjtefuld mere til. Med en time til påfyldning og kørsel svarer det til, at det har taget 4 timer og 20 minutter at sprøjte et areal på 50 hektar, som det tager 1 time og 40 minutter at sprøjte med 16 km/t. En tidsbesparelse på op mod 3 timer for 50 hektar.

Dette er ikke uvæsentligt, hvis man står op kl. 4 om morgenen. Sat på spidsen, ja, men bare til inspiration. Hvis man sprøjter det hele om natten/morgenen, behøver man ofte slet ikke at sprøjte om dagen. Det er en optimal udnyttelse af de optimale sprøjtetimer, hvor effekten er størst og afdriften mindst.

Og skal vi så ikke lukke den debat om væskemængder?

Hvor stærkt kan vi køre med sprøjten?

For de fleste vil en kørehastighed på 16 km/t virke overvældende. Men de nye sprøjtebomme er faktisk lavet til det, og flere af dem er faktisk mere rolige ved 16 km/t end ved 8 km/t. Det er kun et spørgsmål om tilvænning. Man kan eventuelt vælge at køre med 8-10 km/t i forageren, så skader på bommen og langs hegn undgås. Det kræver, at man starter med en mindre dyse, f.eks. 015 dyse med 8 km/t og 90 liter væske/ha. Når man fortsætter ind i resten af marken, drejes tripletten hen på en 03, og man øger hastigheden til 16 km/t og stadig med 90 liter væske/ha.

Bombredde er ikke så vigtig

Ofte er andre forhold gældende, når der vælges bombredde på sprøjten, bl.a. udbringning af gylle, kompost og dybstrøelse. Udsving på de yderste meter er alt andet lige også større på en større bom. Den tendens forstærkes, når får nogle år på bagen. Det er vigtigt, at leddene er vedligeholdt og jævnligt bliver strammet til.

Der er en tendens til at køre langsommere med en 36 m bom end med en 24 m bom. Hvis der køres 16 km/t med en 24 m bom, er kapaciteten den samme som at køre 10 km/t med en 36 m bom, afhængig af antal vendinger på marken. Så i stedet for at købe en sprøjte med en større bom kan samme effekt opnås ved at øge hastigheden med en 24 meter. Og det koster ikke ’en bondegård’.

Der er dog et forhold, der skal huskes i den beregning. Når der ændres fra 24 til 36 meter, bliver der 33% færre sprøjtespor – hvilket svarer til et areal på ca. 0,8 % mere, der kan dyrkes.

60 cm sprøjtespor ved 24 m bom, er lig med, at 2,5 % af arealet er sprøjtespor.

60 cm sprøjtespor ved 36 m bom, er lig med, at 1,7 % af arealet er sprøjtespor.

Det har i et almindeligt planteavlsbrug nok ikke den store betydning, hvorimod ved anvendelse af store gyllevogne, at tabet bliver noget større.

Dyser, vandmængder og sprøjteteknik

Vi har skrevet om dyser, additiver og sprøjteteknik før. Alligevel føler vi anledning til at følge op på emnerne, da der er så mange penge at hente i at gøre tingene ordentligt. Med de rigtige dyser, den rigtige sprøjteteknik og de rigtige additiver kan du få meget mere ud af de dyre kemikalier – bedre effekt, højere udbytte og tilmed spare penge.

Brug de rette dyser. Dobbeltvinklede highspeeddyser øger effekt og effektiviteten

Flere og flere bruger de tovinklede highspeeddyser. Vi hører begejstrede tilbagemeldinger og ser effekten i marken. Så for dem, der endnu ikke har fået monteret disse dyser, kan vi kun anbefale dem.

Den optimale dobbeltvinklede dyse er med 10 grader frem og 50 grader bagud

Da dysen skal tage hensyn til fremkørselshastigheden, skal vinklen på sprøjteduschen kompensere for dette. Ved en fremkørselshastighed på 16 km/t skal den bagudrettede sprøjtedusche være på ca. 50 grader for at give en ensartet dækning på både for- og bagside af planterne.

HighSpeed dyser – til høj fart.

100 liter væske/ha og 15 km/t – det lyder for de fleste som en væsentlig kapacitetsforøgelse.

Ikke desto mindre er det en erfaring, som mange har gjort sig de senere år. Vi har de seneste fem år anbefalet HighSpeed dysen TDHS 025. Erfaringerne lever fuldt op til forventningerne. Dyserne kan med fordel bruges til stort set alle sprøjtejobs.

Tilmed er de godkendt som 90 % afdriftsreducerende dyse i forbindelse med kørsel langs bl.a. vandmiljø. Det er AgroTop, der producerer dysen, og den kan købes hos de fleste maskinforhandlere.

HighSpeed dyser (TDHS) til ca. kr. 186,- pr. stk.

HS-dysen er en kompliceret og dyrere dyse. For os, der plejer at købe en god dyse til under 50 kroner, lyder 186 kroner af meget, men dysen er keramisk og derfor langtidsholdbar.

Dysen er en luftinjektionsdyse med lav afdrift.

Husk at montere dysen rigtigt. 10 grader vinklen skal vende fremad i køreretningen. De 50 grader bagud skal vende modsat køreretningen.

Vi har valgt at anbefale TDHS 025 størrelsen. Den giver 100 liter væske ved 15 km/t og 4,7 bar og ved 12 km/t og 3 bar.

Der findes også andre gode dyser, der kan det samme, men dette er originalen, som vi kan stå inde for.

Du kan bestille dyserne her:

https://www.agroparts.dk/shop/dyser-396c1.html.

Der kan opnås en pæn rabat ved henvendelse til Jan Kaiser, AgroParts. Nu står de til kr. 248,00 – 25% = kr. 186,00 pr. stk. ex. moms. Husk at meddele, at du er kunde hos AgroPro Danmark og henvis til os. Så er du sikker på at få rabatten.

Lad additiverne øge effekten af dine sprøjtninger

Forsuring af sprøjtevæsken

Det gælder om, at sprøjtevæsken har samme pH som planternes overflade. Herved sikres, at bladene optager sprøjtemidlerne hurtigere og mere effektivt. Stort set alle sprøjtemidlers effekt øges af at forsure sprøjtevæsken. Hvor meget additiv, der skal bruges, afhænger af pH i vandet.

Vi har anbefalet tilsætning af Fosmagnit til sprøjtevæsken de seneste 15 år. Fra 0,2 til 0,5 liter pr. 100 liter væske, afhængigt af pH i sprøjtevandet. Inden vi ”fandt” Fosmagnit, prøvede vi med flere andre syrer: myresyre, citronsyre og eddikesyre. Alle lavede udfældninger. Først efter vi fandt Fosmagnit fra Interfiller, fandt vi et produkt, der uproblematisk kunne blandes med det hele.

Vi har generelt anbefalet 0,3 liter Fosmagnit/100 liter væske (ikke pr. hektar). Ofte kan du med fordel hæve til 0,5 liter Fosmagnit.

En ren sprøjte skader ikke

Det sker hvert år, at der en nogle, der skader afgrøden, fordi sprøjten ikke er helt ren. Oftest sker skaden fra filtrene på sprøjten, som ikke er helt rene.

En god regel er at tilsætte BorAdditiv til at alle sprøjtninger. Ved almindelige sprøjtninger er 0,2 liter pr. 100 liter vand nok til, at der aldrig sker udfældninger i dyser og filtre. Derved er marksprøjten altid ren – og skift fra den ene afgrøde til en anden kan foregå med minimal rengøring. Nemmere rengøring og ingen risiko for skader på afgrøder.

BorAdditiv koster kr. 28,40 og kan bestilles hos Interfiller. Se bestillingsliste her:

Interfiller bestillingsliste forår 2025

Vækstregulering med Moddus – ikke ligegyldigt hvilken formulering

Vi anvender Moddus Start (Moddevo), når lufttemperaturen er under 8 grader og Moddus M (Sonis), når lufttemperaturen er over 8 grader. Vi har oplevet, at firmaerne leverer Sonis, når der bestilles Moddus Start i f.eks. DLG, men det er ikke det samme produkt. Det skal derfor byttes. Moddevo er Moddus Start.

Bladribbesnudebillen er nu også kommet til Bornholm

Til trods for at temperaturen kun kortvarigt har nået de tolv grader to dage i træk, er der alligevel konstateret store mængder bladribbesnudebiller på Bornholm. Nu er skadetærsklen nået alle steder i landet. Vi håber derfor, at alle har sprøjtet mod billen, inden den har lagt æg i bladribberne.

Vær opmærksom på rust i korn samt lys bladplet og phoma i vinterraps

Vi har hidtil været forskånet for de store svampeangreb. Det tørre vejr har også fordele. Alligevel ser vi nu hvedemarker med gul- og brunrust samt meldug. Vi ser også skoldplet i vekselbyg, bygrust i vinterbyg samt begyndende lys bladplet og phoma i vinterraps for dem, som ikke allerede har sprøjtet med Pictor Active.

Bygrust i vinterbyg.

Lys bladplet i vinterraps.

Udsædsmængder uge 14

Så løb såmaskinen tør for DAP

Vi ser mere manganmangel end normalt. Hovedårsagen er, at der mange steder er brugt mindre eller slet ingen DAP 18-20.

Forleden var vi i en vinterbygmark. I forbindelse med såning var såmaskinen løbet tør for DAP lige før markens ende. Så effekten af DAP er ikke til at diskutere. Ovenstående er ikke ualmindelig. Effekten af DAP’en er forskellig fra mark til mark afhængig af, om Pt er høje eller lave, og om der er noget, der hæmmer fosforoptagelsen.

Fosfor – det næstvigtigste næringsstof

Tyske forsøg viser index 120 ved anvendelse af DAP placeret i både vinterraps og vinterkorn. Det er ikke nyt for vores kunder. Til trods for dette bliver det stadig anfægtet af den konventionelle rådgivning. Måske er der en sammenhæng mellem det store sponsorat fra YARA til SEGES?

Fosfor er et mærkeligt næringsstof. Det er et makronæringsstof, som afgrøderne skal bruge mellem 20 og 50 kilo af pr. hektar. Men fosfor opfører sig som et mikronæringsstof. Kun en meget lille del kan holdes opløselig og tilgængelig for planterne. Det ligger mellem 100 gram og 1 kilo. Resten ligger i en utilgængelig eller stærkt bundet tilstand, hvorfra frigivelsen sker langsomt. Det er årsagen til, at uanset om man har høje eller lave fosfortal, bruger gylle eller ej, så er placering af vandopløselig fosfor vigtig for, at planterne ikke står i en mangelsituation fra vækststart.

Forskere og politikere har fået øje på fosfor. Dette er fint nok ud fra en betragtning omkring, at fosfor er en afgørende faktor i forhold til blågrønalger, iltsvind, uklart vand og fiskedød. Men vi står lige nu med en dårlig smag i munden, for har vi reelt – på grund af vores succes med at få politikerne til at kigge på fosfor – skudt os selv i foden? For ingen havde vel forestillet sig, at det, at der blev forøget fokus på fosfor, skulle få konsekvenser for, hvor meget husdyrgødning – og slet ikke handelsgødning – der kan udbringes på markerne.

I stedet for at fokusere på de reelle fosfor-bidragere i form af spildevand, er opgaven igen blevet flyttet over til landbruget. Vi skal løse et problem, som byerne har skabt gennem hundrede af års udledning af urenset spildevand i vores vandmiljø.

Jern og aluminium blokerer for fosfor

Vi oplever det gang på gang. De små brune stenlignende klumper, som kan brydes med en negl. Inden i en orange-brun grus-lignende substans = al. Al findes ikke kun på den midtjyske hede. Den findes over hele landet.

Al-klump. Findes i mange marker i forskellige størrelser. Fra nogle få millimeter, til 5-6 cm.

Hvis ikke allaget er brudt, har rødderne svært ved at bryde igennem. Hvis de er brudt og ligger i jordoverfladen, blokerer de for fosfor. Derfor skal der tilføres vandopløselig fosfor, ind til jorden er varm.

Fosfor er ikke bare fosfor

DAP 18-20, MAP 12-23 og TSP20 (tripelfosfat) har en vandopløselighed på 92-95%. Fosfor i YARA NPK-gødninger er nede på 60 %. Derfor virker fosfor i NPK gødninger ikke nær så godt som de koncentrerede NP og P-gødninger.

Forslag til emner

Har du emner, som du gerne vil have belyst, er du altid velkommen til at skrive til os. Så vil vi tage det op, hvis det er noget, som vi ved noget om.

Redaktørens politiske hjørne

I den forløbne uge har vi været lidt oppe at køre over nogle, som har generet os.

Vi har flere gange oplevet, at Landbrugsstyrelsen har indkaldt til kontrol af gødningsregnskaber to år i træk. Det har vi klaget over til Miljø- og fødevareklagenævnet. Vi fik desværre ikke medhold. Men det har vi fået i andre sager. Vi er af den opfattelse, at det nytter at klage. Det kan ikke hjælpe noget at bøje nakken (og slet ikke, når redaktøren er blevet stivnakket 😊).

Det gav dog en anledning til få en telefonisk samtale med chefkonsulent i Jordbrugskontrol Caroline Pinnerup. Det var ikke nogen god samtale. Sjældent har jeg oplevet mere nedladende person. Nu forstår jeg pludselig, hvorfor de er så aggressive i deres kontroller. Hun sagde blandt andet, at hun mente, at landbruget blev kontrolleret for lidt, og at vi kan imødese mere kontrol i fremtiden.

Efter at have sunket den, besluttede jeg at bede om aktindsigt i forhold til Kontrolinstruks, med følgende ordlyd:

—

Undertegnede ønsker aktindsigt omkring styrelsens anvendelse af kontrolinstruks vedrørende kontrol af gødningsregnskaber. Da en sådan skal forefindes, ønsker undertegnede at modtage den. Den aktuelle håndtering af kontrolinstruks vedtaget i ’Landbrugspakken’ i 2015, bliver tydeligvis ikke praktiseret.

Derfor ønskes den gældende kontrolinstruks oplyst, og hvornår den er politisk vedtaget.

—

Kontrolinstruks udarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af Landbrugspakken i 2015

I Landbrugspakken fra 2015 blev det besluttet, at kontrollen mere skulle have karakter af rådgivning. Ordlyden var:

—

Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet. En ny kontrolstrategi skal skabe nye rammer for kontrollen på fødevare- og landbrugsområdet, baseret på dialog, ansvar og tillid. Kontrolstrategien skal sikre, at fremtidens kontrol på fødevare- og landbrugsområdet er i stand til at agere hurtigt, effektivt og ensartet, og at kontrollen samtidigt har forståelse for de udfordringer, som virksomheder, fiskere og landbrug står overfor. Ligesom den skal fremme bedre regelefterlevelse gennem fælles forståelse for regler og tilsyn samt give erhvervet de bedste betingelser for at vælge smarte og attraktive løsninger.

Arbejdet med udviklingen af kontrolstrategien vil have Natur-og Landbrugskommissionens anbefalinger som omdrejningspunkt, og skal granske om kontrollen på fødevare-og landbrugsområdet kan gøres smartere, mere omkostningseffektivt og mindske de administrative byrder……..

—

Jeg har flere gange bedt styrelsen bekræfte, at kontrolinstruksen fra Landbrugspakken stadig er fungerende. Det har styrelsen ind til videre ikke svaret på, hvilket i sig selv er uhøfligt.

Når man beder om aktindsigt, skal de svare. Vi venter med spænding på svaret, som skal komme inden for 2 uger.

Ved vores møder med enhedschef Jesper Loldrup, Landbrugsstyrelsen var det vores opfattelse, at ordlyden i kontrolinstruksen i højere grad ville blive efterlevet.

Vi har appelleret til, at kontroller i fremtiden, i større grad vil foregå på landbrugsfamiliens adresse med gensidig forståelse og dialog. Mange spørgsmål kan løses på stedet – i  stedet for denne emsige kontrol, hvor alle mulige irrelevante dokumentationer skal fremskaffes.

Det vil være i både styrelsens og vores kunders interesse at begrænse bureaukrati og øge effektiviteten begge steder, herunder hos vores medarbejdere.

Hvis der er nogen, som gerne vil vide, hvor Caroline Pinnerup tidligere har arbejdet, så er her et link til LinkedIn:

https://www.linkedin.com/in/caroline-pinnerup-398363301/?originalSubdomain=dk

For de, som ikke har adgang til LinkedIn, kan jeg oplyse, at hun er hentet fra en stilling som: Funktionsleder i Familierethuset i Aabenraa Kommune. Det er de kvalifikationer, der skal til for at skalte og valte over landmænd, der gøder efter loven. Der er ikke noget at sige til, at der er mangel på forståelse.