Dybt fascineret af USA’s tidligere førstedame Michelle Obamas tale til det Demokratiske partis konvent, hvor hun gang på gang sagde, at det ikke nytter noget at gå rundt og klage over livet og dets udfordringer. ’Do something!’ – Gør noget!

En tale, der rørte denne uges ProMemo redaktør. Endnu en gang må vi bøje nakken for Obama-familiens oratoriske evner. Det er tilmed taler, der flytter noget – i hvert fald hos undertegnede. Hvis ikke du har set talen, så klik herunder for en lille bid (lidt over 2 minutters video):

https://news.sky.com/video/do-something-michelle-obama-tells-democratic-national-convention-13200505

Hvorfor er det relevant at nævne dette i et plantefagligt nyhedsbrev?

Fordi vi skal lære af denne høst, selv om vi ikke er herre over alle dyrkningsfaktorer. Det er nemt at give vejret skylden.. og det skal da heller ikke underkendes. Vi kan blot konstatere, at der er meget store forskelle på f.eks. hvedeudbytterne i år – også indenfor samme geografiske område.

Dette ProMemo indeholder bl.a.

• Hvad har vi så lært af denne høst?
  
  • Husk udbyttepyramiden
  • Skader fra Mateno-Boxer sprøjtninger sidste efterår
  • Denitrifikation er er også en væsentlig årsag
  • ”Den perfekte storm”
• Kan man så vinterraps i september?
• Såtid starter 1. september
  
  • Udsædsmængder uge 36
• Har du overvejet at graduere din udsæd?
• Sorte aks – nu også i vårhvede
• Nyeste sortsforsøg fra England
• Vi ved, hvad der sker, hvis vi sår tidligt – men hvad sker der, hvis vi sår meget sent?
• Jo mere du ved, des mindre ved du
• Tyske forklaringer på de lave udbytter
• De laveste arealer med korn og raps i England i 40 år
• Vi mangler stadig mange skemaer om sorte aks – KOM NU
• Kalender

Hvad har vi så lært af denne høst?

Nogle årsager er sortsafhængige. F.eks. har Stokes og Pondus haft et rigtig dårligt år. Sortsblandinger med disse har selvsagt også lidt under dårlige udbytter, og der er en tendens til, at modgang i vinterhveden er blevet forstærket af sortsvalget.

Husk udbyttepyramiden

Det nytter ikke ret meget at bruge kræfterne på de øverste faktorer i udbyttepyramiden, hvis ikke der er styr på de nederste. Det lyder simpelt, og det erkender vi. Kalk, dræning og struktur har været afgørende for rigtig mange markers udbytte dette dyrkningsår.

Dette er selvfølgelig ikke hele sandheden. Også marker, hvor der er styr på de tre faktorer, har ydet dårligt, faktisk i nogle tilfælde historisk dårligt. Det er forfærdeligt at have brugt megen tid og mange penge på en mark, der betaler 2,5-3 t/ha for ulejligheden. Dybt frustrerende og uacceptabelt. Vi ’griber også i egen barm’ og tænker: ’Hvad har vi gjort galt?’ Det rammer vores faglige stolthed. Vi bryster os af at være bedre rådgivere – ja faktisk blandt de bedste. Og så sker noget sådan helt uforklarligt.

Husk: De nederste faktorer i udbyttepyramiden er de vigtigste.

Skader fra Mateno-Boxer sprøjtninger sidste efterår

Et af de forhold, som vi har fokus på, er ukrudtsbekæmpelsen i efteråret. Vi har flere gange været inde på, at Mateno-Boxer sprøjtningen i efteråret har været alt for hård ved afgrøden. I flere tilfælde har sprøjtningen fjernet halvdelen af planterne, og resten er blevet så svækket, at de ikke senere er kommet sig over det. Uanset hvad vi har gjort.

Vi har holdt møde med Bayer. De er dog hverken til at hugge eller stikke i. De undskylder det med alle mulige forhold. Men det er forhold, som de ikke tager forbehold for på etiketten. Hvis en landmand bruger et middel efter etiketten, bør firmaet være erstatningspligt, hvis det middel, som er anvendt i god tro, skader afgrøden.

Vi kender godt formuleringen: Tag-på-ferie-i-fjorten-dage-sprøjtningen. Afgrøden bliver svedet og gul. Problemet er, at sidste efterår kom afgrøden sig aldrig over dette mange steder. Vi er vidende om fem bedrifter, hvor skaderne har været så store, at det har reduceret udbyttet med 30-40 %.

Der er nok flere end de fem bedrifter, som vi kender til.  Hvis du også har mistanke om tilsvarende, hører vi gerne fra dig. Vi mener ikke, at Bayer skal slippe godt fra at sælge et middel, der skader afgrøderne i et sådant omfang.

Vi har sammen med de berørte landmænd haft overvejelser omkring et sagsanlæg mod Bayer. Men bevisets stilling er svagt, da vi ikke kan dokumentere, at skaden kun skyldes Mateno Duo og blandingen med Boxer. Boxer kommer ikke fra Bayer – men fra Syngenta.

Ved et eventuelt sagsanlæg vil SEGES formentlig indkaldes som part. Og så ved vi godt, hvad de vil udtale, når det gælder AgroPro Danmark kunder. Vi risikerer at tabe flere hundrede tusinde kroner – uden sikkerhed for at vinde. Igen: Det første tab er det billigste.

Denitrifikation er er også en væsentlig årsag

Hvordan kan man høste dårligt, når man samtidig har et lavt proteinindhold i kornet? Det kan kun ske ved, at noget af kvælstoffet er forsvundet. Da det ofte er på de bedre jorde, må vi se bort fra udvaskning. Derfor er denitrifikation en oplagt årsag.

Denitrifikation sker, når jorden er vandmættet og iltfattig. Da bakterierne skal bruge ilt for at fungere og omsætte organisk materiale, tager de derfor ilten fra nitraten (NO₃). Derved frigives kvælstoffet som N til atmosfæren.

Du kan bruge ligevægtsberegningerne til at konstatere, hvor meget der er forsvundet op i atmosfæren.

Hvis du har anvendt 207 kg N for at opnå et udbytte på 10 t/ha med et proteinindhold på 11%, burde du have produceret 1.100 kg protein/ha.

Hvis du f.eks. så kun har opnået 8 t/ha med et proteinindhold på 8 %, har du kun produceret 640 kg protein/ha (8000 x 8/100). Derved er der forsvundet 460 kg/ha (1.100 – 640), svarende til 80,7 kg N (460/5,7). Dette er mere end en tredjedel.

Hvad kan vi gøre ved det? Kun én ting: Tildele mere kvælstof til erstatning for det tabte – og det er nemmere sagt end gjort.

For det første: De fleste har anvendt den mængde kvælstof, som de må ifølge gødningsplanen. Hvis der skal tilføres ekstra kvælstof, er det på bekostning af næste års kvote – medmindre man kan finde noget uden om!

For det andet: Hvordan kan vi vide, at afgrøden mangler kvælstof? Kun ved at få analyseret det. Brug plantesaftanalyserne.

Fast jord med pløjesål og rodstansende lag forstærker både effekten af dårlig rodnet og denitrifikation. Så er vi tilbage ved de nederste faktorer i udbyttepyramiden.

”Den perfekte storm”

Summen af faktorer, der har gået planterne i mod, er afgørende:

• Ukrudtssprøjtning med Mateno Duo + Boxer
• Cikader i det tidligt såede marker
• Denitrifikation, der har reduceret mængden af kvælstof til planten
• Vandmættet jord, der har reduceret rodnettet
• Uheldig anvendelse af Balaya i perioder med højt ozonindhold i atmosfæren.

Det er som skrevet i det gamle ordsprog: ”Én ulykke kommer sjældent alene”.

Kan man så vinterraps i september?

Det korte svar er: Ja! I praksis frem til den 10. september.

Spørgsmålet er aktuelt, da store dele af Jylland, især Sønderjylland, er ramt af enorme nedbørsmængder, der gør det svært at færdes på jorden.

Det skal ikke ødelægge sædskiftet og blokdyrkningen. Derfor holder vi fast i, at vinterrapsen skal sås, hvis den kan sås.

Når du sår sent, skal du stimulere planterne maksimalt

Om vi får en succes ved at så sent, afhænger af to ting:

• Efteråret. De seneste år har vi haft milde efterår, hvor planterne kan gro og indhente, hvad de er bagefter.
• Mængden af tilgængeligt kvælstof. Sent sået raps skal have rådighed over mindst 100 kg N/ha.

..og så skal der ikke være modgang i form af snegle og jordlopper.

Såtid starter 1. september

Tør du så tidligt efter dette års erfaringer?

For det første er der mange, der er nødsaget til at så tidligt for at overholde krav om efterafgrøder.

For det andet er der også mange, der skal så store arealer og skal så, når det er godt at så.

Vi ryster ikke på hånden

Vi er overbeviste om, at de sorte aks skyldes cikader i efteråret – og ikke tidlig såning. Hvis du derfor husker at kigge efter og bekæmpe cikader i de områder (Syddanmark og Bornholm), hvor de bærer smitten, kan du roligt så vinterhvede tidligt.

Ryster du stadig på hånden, vil vi anbefale dig at så vinterbyg, hybridrug og tritikale, før du sår hveden. Så er du i gang.

Udsædsmængder uge 36

Vi fastholder de ’lave’ udsædsmængder

Igen i år har vi haft en intern debat om udsædsmængder. Nogen mener, at de er for lave, og andre mener, at de er til den gode side. Det afhænger af forskellige forhold:

• Placering af DAP 18-20
• Graduering over marken
• Såbeddets tilstand
• Kolde kontra milde områder

Vores udsædsmængder bygger på ovenstående faktorer.

Så længe der er gode spiringsforhold, høj jordtemperatur og varme dage, ændrer vi ikke på vores anbefalinger.

Har du overvejet at graduere din udsæd?

Vi vil gerne have flere til at graduere deres udsædsmængder for at sikre en ens mark, hvor der ikke er sået for meget ud. Mange AgroPro Danmark kunder er i dag i gang med præcisionsgødskning, så de er inde i tankegangen.

Graduering af gødning er teoretisk en god ide, men indrømmet: De fleste gør det, fordi der kan spares efterafgrøder.

Vi mener, at flere skal i gang med at graduere udsæden. Mange gør det i dag på den gode gammeldags metode med at skrue op og ned i lavninger og på stive pletter og bakketoppe. I praksis fungerer det, lige indtil man glemmer at flytte justeringen tilbage igen. I travle perioder kan der derfor sås nogle hektar, inden dette opdages.

Udsædskortene er gode, da de ”kun” skal laves én gang. Så kan de finpudses hen ad vejen. Kortene kan laves på flere måder.

Kortene kan både bruges til vinter- og vårsæd, når de først er lavet til den enkelte mark.

I Næsgård markkort kan man lave dem manuelt, og de kan laves i flere niveauer. Man kan selv sidde og farvelægge kortene ud fra, om det er en lavning eller en bakketop. Det er vigtigt, du er med til at lave kortene, da dit kendskab til arealerne er uvurderlig i den proces. Der ligger forskellige højdekort i Næsgård mark, men de kan være svære at gå ud fra hos os, når vi ikke kender arealet indgående.

Vi anbefaler, at der laves simple kort fra start. Dette er et eksempel på et udsædskort.

Der er valgt 3 graduerings-niveauer:

1. Rød: 75% af gennemsnit – 25% ned
2. Grøn: 100%
3. Blå: 200% af gennemsnit – 100 % op.

Udgangspunktet er, at marken får 100% (grøn farve). Her skal du selv vælge den aktuelle udsædsmængde, den dag du sår. Tanken er her helt simpel. I lavninger (rød farve) gås 25% ned i udsædsmængde og på bakketoppe (blå farve) gives dobbelt udsædsmængde.

Kortet ovenfor er simpelt, men det sikrer, at du får skruet op i udsædsmængden på de knoldede pletter og bakketoppe, og du får sænket din udsædsmængde i lavningerne.

Graduering via udsædskort hjælper dig til

• et lettere såarbejde
• mere ens fremspiring
• minimering af risikoen for lejesæd

og ikke mindst

• at sikre, at du ikke sår for meget ud, hvor du ikke skal.

Cropsat, Cropmanager og lign.

Der kan også udarbejdes gradueringskort fra satellitkort. Denne måde er en simpel måde at komme i gang på.

I Cropmanager, som er en del af Næsgård Mark, kan vi lave udsædskort på baggrund af satellitbilleder.

Der kan manuelt redigeres i kortet ud fra erfaringer i marken.

Dette Cropmanager-eksempel er for raps. Der kan sammenlignes med  NDVI billeder fra flere datoer, så man får det mest retvisende billede.

I Cropsat kan du ligeledes lave udsædskort i shape-format på baggrund af satellitbilleder.

Det er dog vigtigt, at du kritisk kigger kortene igennem, da satellitbilleder kan snyde.

De fleste såmaskiner kan graduere udsædsmængden i dag – ellers kræver det ofte kun en mindre ombygning.

Sorte aks – nu også i vårhvede

Vi er i skrivende stund blevet bekendt med, at vårhvede, der er sået i foråret, også har en stort antal sorte aks. Der er både et tilfælde på Lolland, hvor der er blevet sået vårhvede i en udvintret vinterhvede – og et tilfælde i en vårhvedemark på Fyn, i et område med vinterhvede med sorte aks.

Begge dele skyldes efter vores overbevisning forårssmitte fra cikader i foråret. Cikader har en cyklus på to generationer årligt. Cikaderne tager smitten med fra vinterhveden over i vårhveden.

Nyeste sortsforsøg fra England

Så er de endelig udbytter på landsplan for England gjort op. Som ikke nogen overraskelse ligger Champion igen i toppen med et index på 112. De to sorter, som er resistente over for virus fra cikader, ligger desværre lavt – med index på 96 for RGT Wolverine og på 91 for RGT Goldfinch. Det 15-20 % mindre udbytte i forhold til Champion, kan man købe meget insektmiddel for – hvis man husker det!

RGT Stokes ligger (ligesom i Danmark) lavt med et gennemsnitligt index på 93.

Vi ved, hvad der sker, hvis vi sår tidligt – men hvad sker der, hvis vi sår meget sent?

Vi kigger meget efter England. Selv om de er skøre, ineffektive og bureaukratiske, er deres planteavl blandt verdens bedste. Derfor kan vi godt lide at holde øje, med hvad de har gang i.

I en fireårig forsøgsserie har de testet, hvad der sker med udbyttet, hvis man sår vinterhvede i januar. Vores gode erfaringer med vekselbyg har givet os blod på tanden. Tænk hvis vi kan:

• så vinterhvede i januar
• kalde den vårhvede, fordi den er sået efter nytår
• høste gode sikre udbytter

Vernalisering 

Da vi gik på landbrugsskole eller højere faglig uddannelse inden for planteavl, fik vi at vide, at man ikke kan så vinterhvede om foråret, da vinterhvede skal have vinter for at opnå vernalisering.

”Vernalisering er kuldebehandling af unge toårige planter eller hydrerede frø med henblik på at opnå en tidligere blomstring. Uden kuldebehandling kan blomstring i visse planter udeblive eller forsinkes. Det gælder f.eks. vintersæd, der skal sås om efteråret og udsættes for kulde for at give aksbærende planter”.

Læs mere her:

Hvad er vernalisering?

Fire års forsøg viser, at det er noget sludder

De engelske vintre er mildere end de danske. Alligevel er der ingen problemer med vernalisering. Det kan skyldes to forhold:

• De nuværende sorter er ikke så afhængige af kolde periode for at producere aks
• Ofte oplever vi de koldeste perioder i februar-marts. Derved sikres, at planterne stadig opnår vernalisering, selv om de er sået i januar.

Udbytter ved såning i januar i forhold til september-oktober

Dansk forklaring til ovenstående skema:

• Sep-Oct sown % of controls: Index og udbytte i gennemsnit for såning i september-oktober
• Januar sown % of controls: Index og udbytte ved såning i januar
• Number of trials: Antal forsøgsår (3-6 år). KWS Extase er testet i seks år
• Latest date sowing date: Senest sådato  (slut januar – slut februar)

Også her ligger Champion i top blandt de kendte sorter

Champion yder i gennemsnit af tre år 2,3 tons mindre ved såning i januar i forhold til september-oktober. Det er for os særdeles overraskende. Vi kender godt til, at roedyrkere ofte sår i november efter roerne. Så er det faktisk ikke så overraskende, at udbytter ikke falder væsentligt ved såning i januar.

Vi bliver klogere for hver dag

Lidt sat på spidsen: De, som såede tidligt og kun høstede 3-4 t/ha, kunne med fordel have sået i januar og oppebåret et udbytte på mindst det dobbelte.

Jo mere du ved, des mindre ved du

’Videnscirklen’ er vigtig at huske på

Vi har før skrevet om viden som en cirkel.

Stor viden = stor overflade til omkransende viden.

Jo større cirklen er, des større er overfladen til mere viden uden om – en viden, som vi ikke kender endnu.

Lille viden = lille overflade til omkransende viden.

Mennesker, der har en lille cirkel, har ikke store bekymringer. Der er ikke meget uden om, som de ikke kender. Bekymringerne er små, for de ikke ved, hvad det er, og det er der sikkert ikke noget at gøre ved det. Sådan var det at være rådgiver tidligere. En flue var en flue, en lus en lus, og en cikade var et uskyldigt insekt, som vi formentlig ikke en gang kendte til.

I dag ved vi meget mere, og vi bliver klogere for hver dag. Det gør, at vi i tide kan reagere på de trusler, der er mod vores afgrøder. Dette er forskellen på en succes og en fiasko.

Når du øger din viden, er der mere, du vil vide. Vi bliver videbegærlige, når vi ser noget. Når vi er rundt i markerne, elsker vi at fortælle, hvad vi ser. Nogle gange råber vi ’ulven kommer’

Hvorfor denne åbenlyse opstilling? Tiden er forbi, hvor rådgiveren skal fortælle, at dette er meldug og dette er rust. Det ved vores kunder godt. Måske ser vi det før vores kunder, fordi vi færdes i markerne, og fordi vores øjne er øvet i at se. Men der er også det feje trick, at vi ved, hvad vi skal lede efter, fordi vi kommer lige fra nabomarken, hvor vi fandt det samme.

Tyske forklaringer på de lave udbytter

Vådt vejr er mere skadeligt end tørke.

Og jo mere planterne vokser, jo mere skadelig er fugten, fordi planterne så frigiver mere CO₂ gennem rødderne, som ikke kan slippe ud af den våde jord.

Konsekvensen er nedbrydning af (fine) rødder. 

Konklusion for vinterbyg 2024

• Den for tidlige nedbrydning af fine rødder og for lidt stråling resulterede i lavere cytokininproduktion, hvilket også førte til dannelsen af færre endospermceller (smalle korn) i byg.
• Den begrænsede assimilation på grund af den lave stråling var skyld i den dårlige kornfyldning og den utilstrækkelige HLG. Resultatet: smalle korn, der ikke vejede noget.
• Jo højere udbytteforventningerne var, jo mere skuffende var udbyttet (indtil videre) – med undtagelse af tørområder i det østlige Tyskland. Sandede, permeable jordarter klarede sig på den anden side ofte bedre end forventet med hensyn til udbytte.

De laveste arealer med korn og raps i England i 40 år

Torsdag morgen d. 29.08.204 offentliggjorde Defra sine foreløbige skøn for korn- og rapsområderne (OSR) i England pr. 01.06.2024. Kornområdet (hvede, byg, havre) og OSR-området for England er markant lavere i år – kun på 2.649 Kha, hvilket gør det til det laveste areal siden 1983. De ekstremt vanskelige planteforhold, som følge af rekordstor nedbør, spillede en betydelig rolle.

Arealerne for hvede, vinterbyg og raps er estimeret ned med henholdsvis 11 %, 17 % og 27 %. Disse fald opvejes kun delvist af arealet med vårbyg og havre, som skønnes at stige på året med henholdsvis 28 % og 11 %.

Selvom vi endnu ikke har officielle områdestatistikker for Skotland, Wales og Nordirland, viser disse Defra-statistikker et lignende mønster i forhold til AHDB’s 2024 Planting and Variety Survey (PVS). Analyse af PVS peger på en stram indenlandsk hvedeforsyning i produktionsåret 2024/25. Selvom de forhøjede slutaktier tilbyder en vis støtte, ser vi stadig på større afhængighed af import.

De større områder med engelsk byg og havre kan understøtte tilgængeligheden, selvom skotske områder og udbytteoplysninger er nødvendige for det fulde billede.

Med et bemærkelsesværdigt lavere OSR-område (raps) i år, vil Storbritanniens afhængighed af OSR-import sandsynligvis fortsætte ind i produktionsåret 2024/25.

Vi mangler stadig mange skemaer om sorte aks – KOM NU

Trods høst- og såtravlhed håber vi, at de, som endnu ikke har udfyldt skemaet omkring sorte aks, vil gøre det i den nærmeste tid – uanset om der har været sorte aks eller ej.

Udfyld skema nu!

Dette er vigtigt – og det haster: Vi har i samarbejde med de andre private planteavlsrådgivere udarbejdet et skema, som vi håber alle vil udfylde – hellere i dag end i morgen. Skemaet findes to steder:

• som PDF-fil, som du kan printe ud, udfylde med blyant og derefter scanne (eller tage et billede af) og sende det til Vagn Lundsteen på mail: vtl@agropro.dk.
• på nettet, hvor du kan udfylde skemaet og trykke send.

Skema til udprint (PDF): Sorte aks i vinterhvede – hvad var den udløsende faktor?

Skema på nettet (link): https://forms.gle/vezhsapBtjKFaXg89

Det er vigtigt, at du bruger tid på at udfylde skemaet, så vi får mest muligt datamateriale at arbejde videre med – også selv om du ikke har sorte aks, da dette er lige så vigtigt.

Kalender

Vi begynder nu systematisk at gå på markbesøg. Næste ProMemo vil indeholde plan for efteråret.